En adventsgave til dig

Tak for alle de positive kommentarer på gnomerne, og velkommen til alle de nye læsere, som har fundet vej via Lytter Idyls udgave af min lille fyr.Min adventsgave til jer er opskriften, som kan findes som pdf herunder: Gnomer Link gerne til mig, hvis du bruger min opskrift, og skriv også gerne en kommentar, det er så hyggeligt at se, hvor forskelligt de falder ud. Rigtig glædelig 1. søndag i Advent!

Hæklet babyvest

På en kølig morgen er det skønt at kunne klæde sin lille prop i en lun babyvest. Den har knapper i siden og på skulder for nem af og på, og så kan den hækles på en aften eller to. Opskriften finder du herunder: babyvest God hæklelyst:)

Hat til den lille safari-fis

Selv den mindste opdager, må have udstyret iorden, når den farlige jungle skal udforskes (Læs: baghaven) Romber med korte ben og en safarihat, og så kan eventyret begynde. Du kan hente pdf opskrift på safarihatten herunder: Safari hat Hatten er størrelse 1-2 år (48 cm) Hækl to omgange mere eller mindre på topstykket, for større eller mindre omkreds.

En kuffert fuld af Totoro

Jeg ELSKER Totoro. Humoren, historien, eventyret og moralen. Totoro har det hele! Fantastiske Hayao Miyazaki formår at skabe en vidunderlig eventyrverden, hvor godt og ondt eksisterer i kraft af hinanden, og hvor gode slutninger ikke er uden visdom og varme. Totoro her er lavet til lille baby Karla, og har være en ren fornøjelse at lave. Blød babyalpakka i en lækker grå og creme. Heldigvis faldt de også i god jord hos mor og far. Velkommen til min blog!

  • Følg via email

    Indtast din e-mail-adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg på dette websted via e-mail.