Om børn og kiropraktik – Lille Virgil #8

foto(2)

Kære lille Virgil Lille søde elskede skat, som fylder mit hjerte med så meget kærlighed, sjov, stolthed og beundring. Du tager livet med storm og varme, og du charmerer alle omkring dig med din kærlige og frække appetit på livet. Lige nu sover du sødt… og trygt, håber jeg. Uden viden om, at du i morgen skal til kiropraktor for 14. gang siden jul, fordi du igen er låst i din lille krop. Og uden viden om, at din mor græder inden i, fordi vi ikke ved, hvordan vi skal hjælpe dig, så du snart kan blive fri af dine kvaler. Siden december har du været syg 18 ud af … læs videre

Om børn og kiropraktik – siden sidst #7

alma grå

Siden sidst har vi levet i overhalingsbanen. Sygdom, behandlinger og manglende søvn mixede sig i en stor pærevælling, og jeg har haft brug for at stå af ræset for en tid, og bare være… Man kan ikke styre kaos, man må bare forsøge at navigere i det. Siden sidst har vi også taget store beslutninger for vores barn. En god og alvorlig snak med pædagogerne i børnehaven har resulteret i en indstilling til fys og børnepsykolog, og nu venter vi spændt på, om vi får dem bevilliget. Siden sidst har vi også taget sutten. Et projekt som har været længe undervejs (for længe), men som overskuddet ikke har rakt til. … læs videre

Om børn og kiropraktik – de langsigtede følger #6

47d7088ea16e11e386e80e4f1a9e4cfd_8

Efter Almas første behandling hos kraniosakralterapeuten, begyndte hun at udvikle sig. Fysisk mærkede vi stor en forandring, og det var som om, at hun faldt mere i balance. Psykisk begyndte hun også at åbne sig, og da hun var fyldt et år, begyndte vi at kunne lukke den nærmeste familie tættere ind på hende. Det tog lang tid, og det krævede oceaner af tålmodighed af vores bedsteforældre, for al forandring tog tid for Alma – og det gjalt i alle livets aspekter. Vi skulle lære vores barn, at hun kunne stole på andre end os, der var nærmest, og dem udefra skulle fortjene hendes tillid. Det var en kæmpe proces, … læs videre

Om børn og kiropraktik – Almas symptomer #5

DSC_0079

  Jeg vil gerne starte med at takke jer for at kommentere på indlæggende Om børn og kiropraktik. Det betyder utrolig meget, at I også deler jeres historier, for det gør budskabet i indlæggende endnu stærkere, og understreger min pointe om, at der simpelthen ikke er nok kendskab til hverken kiropraktik eller kraniosakralterapi hos læger, sundhedsplejersker og andet sundhedspersonale, når man som forældre står med et barn, der ikke trives. Jeg har med vilje ikke svaret på jeres enkelte kommentarer, og det skyldes, at de står så stærkt for sig selv. Det er mit håb, at dem som kommer forbi indlæggene, læser kommentarerne også, og i det samlede billede, måske, … læs videre

Om børn og kiropraktik – kraniosakralterapeuten #4

grå

Kraniosakralterapeuten kom første gang d. 17 marts. Datoen husker jeg helt tydeligt, for det var min fødselsdag og Kasper havde taget fri fra job. Alma var på det tidspunkt omkring 9½ måned, og en fantastisk dejlig lille pige. Når hun var vågen, var hun glad og mild, så længe en af os var lige ved, men søvn og putning var stadig et kaos. På dette tidspunkt var hendes personlighed også ved at træde frem, og det blev tydeligere, at Alma ikke kunne være hos andre end os, hvilket var svært, når familien var på besøg. Jeg havde en ubehagelig følelse af, at særligt farmor og mormor synes, at jeg var … læs videre

Om børn og kiropraktik – 6 måneder i behandling #3

DSC_0381

Det var en blandet følelse, da vi gik hjem fra den første behandling i oktober. Det var en enorm lettelse at få bekræftet, at der var en fysisk årsag til Almas problemer. Noget, der kunne behandles. Og samtidig ramte en enorm følelse af skyld lige i hjertet på mig, for hvorfor havde vi ikke tænkt på det noget før? Kiropraktor og kolikbørn hænger jo uløseligt sammen, det vidste jeg jo godt… Og alligevel tanken havde ikke strejfet mig en eneste gang. Vi gik derfra med håb, men alligevel uden forventninger. Og med rette. Alma gik 3 gange om ugen i det første stykke tid – senere blev det til to … læs videre

Om børn og kiropraktik – den første behandling #2

almababy

Da Alma var 3½ måned flyttede vi fra København. Nye omgivelser og tættere på begge vores familier. Det var svært for vores familier at hjælpe os, fordi afstanden mellem os så stor, at alle besøg skulle være planlagt, og det passede rigtig skidt ind i vores hektiske liv. Almas tilstand var uændret, men de vågne positive timer blev længere og længere. Gråden var nu mest koncentreret omkring sovetid, og putningen tog stadig alt mellem 30 minutter og to timer… for 18 minutters søvn. Min tilstand var også uændret. Jeg græd mig igennem de fleste dage, og eksisterede kun i kraft af de øjeblikke, hvor Alma var vågen og ikke græd. … læs videre

Om børn og kiropraktik – tiden inden første behandling #1

unnamed

Jeg har fået flere henvendelser omkring vores erfaringer med kiropraktik. Hvilke symptomer, vi har oplevet, hvor længe vores børn har været i behandling, og hvordan det har haft indvirkning på deres og vores liv. Spørgsmål, som jeg virkelig gerne vil svare på og fortælle om, og derfor har jeg delt vores historie op i en række indlæg, hvor jeg vil fortælle om de sidste år i vores liv. Det var en tid præget af frustration, afmagt og ustyrligt kaos, og det vil fortællingen også bære præg af. Tidslinjerne er blevet forkludret, og mange af de oplevelser, som jeg har fortrængt, bobler op til overfladen mens jeg skriver mig igennem det … læs videre

  • Følg via email

    Indtast din e-mail-adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg på dette websted via e-mail.