Kashmir cardigan – 12MOK – februar uge 3

closeup

Kashmir cardigan er tæt på færdig. Faktisk mangler der kun et enkelt ærme og et par dusin ender der skal hæftes. Den er blødere end blød. Farverne spiller så fint sammen og så har den været en fornøjelse at strikke. Vendestrikken giver tilpas tankeudfordring til at de mange retriller ikke bliver kedelige, og så går det jo lynstærkt på pind 6. Nu bare det sidste ærme, og så kan jeg iføre mig det lækreste stykke strik, jeg længe har produceret. I teorien… For den er alt for stor… TIS! Jeg håbede ellers, at ærmerne ville gøre en forskel. At der ville komme lidt mere hold på gevandterne. Men nej. Ak. … læs videre

Kashmir cardigan – 12MOK – februar uge 2

garn

Lad mig starte med at sige, at jeg kan virkelig godt forstå, at Kashmir cardiganen har skabt strikkedille i det meste af blogland, for det er et skønt stykke strikketøj. Den ene pind tager hurtigt den anden, og det er meget motiverende at se den ene stribe efter den anden træde fint frem. – Og så på en pind 6 – need I say more? Jeg valgte en ‘grov sennep’ som base sammen med en mørk grå mohair, og det har jeg skiftevis op- og nedture over. Den er blevet mere brun, end jeg først havde forestillet mig, og selvom jeg primært laver kontrast i grå toner, skinner den brune … læs videre

Swallow cardigan – 12MOK – januar uge 4

swallow

Tadaaa Fine Swallow er nu fiks og færdig, og jeg kan sætte punktum ved januars strikkeudfordring med stor tilfredshed. Garnet er blødt og lækkert, og designet er lige tilpas underspillet til, at den godt kunne gå hen og blive en favorit i min vintergarderobe. Den har faktisk været en fornøjelse at strikke, trods jeg gik lidt død i projektet undervejs. Det var vist mere farven end vrangpindende, jeg havde brug for en pause fra, og takket være alle jeres råd om at gå en ½ pindestørrelse ned på vrangpindende, gik det forrygende det sidste stykke vej. Det er ikke sidste gang, at jeg strikker en Swallow. Den næste skal være … læs videre

Swallow cardigan – 12MOK uge 3

20140121-095403.jpg

Vi er udfordret af manglende internet, så mandagsstatus blev til en tirsdagsstatus istedet. I en knap vending, kan jeg bruge telefonen som router, men kun på udvalgte steder i huset, og kun hvis vinden blæser den rigtige vej;) Swallow har ligget lidt på is i sidste uge. Jeg har haft syge børn hjemme det meste af ugen, så et strikketælletøj har været svært at passe ind. I stedet tog jeg en pause fra karry, og strikkede en kjole til prop. I går ville jeg kunne skrive, at jeg manglede et kvart og et halvt ærme – i dag mangler jeg kun ca. en tredjedel af et, mens det andet ligger … læs videre

Swallow cardigan – 12MOK uge 2

to ærmer

En sen mandagsopdatering på januars strikkeprojekt. Swallow begynder at tage rigtig form, og faktisk mangler jeg kun ærmer, montering og det sidste halsrib, før jeg kan iklæde mig årets første egostrik. Man er aldrig for gammel til at lære… Eller pille op for den sags skyld… for da første ærme ræsede mod slutningen fandt jeg ud af, at min strikkefasthed og frøken Helgas ikke matcher helt overens. Den passer i bredden (det havde jeg tjekket), men højden tjekker jeg sjældent, og det er da også de færreste opskrifter, hvor det virkelig er relevant. Ikke desto mindre stod jeg med en passende længde og 36 pinde for lidt, og så måtte … læs videre

Swallow cardigan – 12MOK uge 1

vinger

Swallow cardigan af Helga Isager er godt undervejs. Bol og forstykker er strikket færdig, så nu venter ryg og ærmer. Jeg er allerede begyndt at overveje, hvilke knapper der skal på… Sorte, glasgennemsigtige eller måske turkise? Jeg er temmelig udfordret af den omvendte glat, da mine ret og vrangmasker ikke har samme fasthed. Det betyder, at jeg skal stramme ekstra på alle vrangpinde, hvilket giver en anelse ømme fingre og håndled. Bolen blev dog forholdsvis hurtigt strikket igennem, og så var det videre til den sjovere del – nemlig vingerne.. Vingestykket var en massiv udfordring. Ikke fordi det er svært at strikke, men fordi der er så mange ting, som … læs videre

It’s a wrap – med vejledning!

wrap

Da Rabens Saloner kom frem med en slags poncho for nogle år siden, gav det genlyd i strikkepindende igennem hele blogland. Den lille fine skuldervarmer er super nem at strikke – et hurtigt lille projekt, som er færdig på et par aftener. Du kan også sagtens være med, selvom du er helt nybegynder – det er faktisk bare et rektangel i perlestrik – ret og vrang. Ponchoen var et ønske fra min søster. Jeg strikkede et til hende forrige år, som hun elsker, og så sætter man jo glædeligt et til i værk. Den er strikket i Cocoon fra Rowan, som er et temmelig lækkert merino + kid mohair mix. … læs videre

12 Months of Knitting

image

Det sidste år er strikkelisten vokset og vokset. Så mange lækre modeller and so little time, kender du det? Jeg kan bruge timer på at bogmærke, pinne og liste alle de skønne modeller, som jeg gerne vil strikke, men når tiden så en sjælden gang byder sig til et nyt projekt, så kan jeg slet ikke overskue, hvilken model jeg skal starte op. I 2014 skal der ryddes ud på strikkelisten – og på garnlageret ikke mindst. Jeg har lavet en kalender over 12 skønne modeller, som jeg vil strikke i årets løb – en ny model pr måned. Hver uge poster jeg fremgangen af månedens model, og når året … læs videre

  • Følg via email

    Indtast din e-mail-adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg på dette websted via e-mail.