Mig-tid

Tid er en mangelvare her i butikken, og når man navigerer imellem snotnæser og tandfrembrud, lærer man virkelig at sætte pris på den knebne enetid, man kan tiltuske sig.

Jeg har købt mig til tid, og jeg glæææder mig til imorgen, når Line igen slår dørene op for sy og hygge. Det er top inspirerende, og jeg kan mærke det kreative brus boble i mig, når jeg går derfra.

Bukserne syede jeg sidste gang. De mangler bare knaphuller og dertilhørende knapper, så skal de indvies. Blød tynd uld og smukke Liberty fløjl. Jeg er så tilfreds!

Elefantparaden skal blive til en rygsæk til Alma. Jeg er sikker på, at den bliver helt bedårende, og jeg glæder mig til at se det færdige resultat.

Nu skal der stryges, klippes, kantes og pakkes… Og hvem ved, måske indhentes lidt strikketid, hvis proppen ellers er til at putte:)

Mig tid

Tid er en mangelvare. Især når man har en 7 mdr gammel krudtugle rendende om benene. Derfor glæææder jeg mig til imorgen, hvor Line endnu engang slår dørene op for sy og hygge.

Jeg har købt mig til tid, og det er jeg ganske godt tilfreds med. Line er super dygtig og god til at forklare, og jeg har fået blod på tanden til at være kreativ igen. Det er mig-tid, når det er bedst:)
Bukserne syede jeg sidste gang. De mangler bare knaphuller og dertilhørende knapper, før de skal indvies. Jeg er så tilfreds!

Elefantparaden skal blive til en rygsæk imorgen. Glæder mig til at se det færdige resultat! 🙂

Oprydning og Overspringsstrik!!

Januar måned er i oprydningens tegn, og denne gang er det alvor! – sagt med alvorlige sammenknebne øjenbryn, mens jeg kigger mig i spejlet.
Det er tid til intervention, for projekterne er ved at eksplodere.

Status pt:

DragonFly vest til min søster, som egentlig var en julegave, men som druknede i snot og sygdom over hele ferien… ØV! Nu bliver den vist mere en januar-februar ting, men lækker bliver den heldigvis alligevel. Strikket i to tråde NZ lammeuld og en tråd blød Alpakka.

Leggins til søde Lines datter, som er godt på vej til at blive færdige, men som også lider under sygdommens indtog. Nu er de in motion på skift med vesten, så begge piger kan få lækkert strik i hænderne. Strikket i blød arwetta.

Ugledyr til Camilla, som skal til housewarming hos en ugleelsker (er vi alle ikke det), som slet ikke er nået ud af garnskuffen endnu. Det kommer den i februar… måske!

1-2-3, nej 4 veste til Alma Sofie. En som er i tasken til togturen. En som har gemt sig ude af syne (og derfor blev glemt). En som virkelig blev glemt. – Og en som jeg ikke kunne lade være med at starte på…. Suuk, lærer jeg det aldrig!?

Jeg var egentlig også godt igang med en Folklore cardigan, som Anne har kreeret. Den mangler bare lige krop og ærmer… Bare lige!

Imellem alle de store – og naturligvis meget alvorlige projekter – ligger det, som jeg er allerbedst til. Nemlig overspringsstrikken. De der små projekter, som man godt lige kan kaste på pindende, så man har noget at veksle med, når de større bliver lidt ensformige. Stockholm scarf ligger lige her ved siden af mig. Godt begyndt og halvt færdig.

Men men. Nu har jeg lavet et løfte. Ikke flere nye projekter, før mindst 5 er færdige… Ok 4 så!

En kuffert fuld af Totoro

Jeg ELSKER Totoro. Humoren, historien, eventyret og moralen. Totoro har det hele!

Fantastiske Hayao Miyazaki formår at skabe en vidunderlig eventyrverden, hvor godt og ondt eksisterer i kraft af hinanden, og hvor gode slutninger ikke er uden visdom og varme.
Totoro her er lavet til lille baby Karla, og har være en ren fornøjelse at lave. Blød babyalpakka i en lækker grå og creme.
Heldigvis faldt de også i god jord hos mor og far.
Velkommen til min blog!
  • Følg via email

    Indtast din e-mail-adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg på dette websted via e-mail.