Happy B-DAY



Weekenden står på fejring af min og søsters fødselsdage med både den ene og den anden familie, og jeg glæder mig. Idag skal vi have overdådig lagkage med chokoladeskum, peanutbutter, friske jordbær, creme og bananer i 4 lags sukkerfri symfoni. Grove boller og masser af hygge.
Opskrifter er hentet fra Amos fødselsdagsbagebog og hjertet

Hav en fantastisk weekend!

Hæklede babyjakker

Jeg fik desværre ikke taget et ordentligt billede af den babycardigan, jeg sendte afsted igår, men jeg kan vise et par andre af samme model.
Det er bare en helt fantastisk fin jakke/cardigan, som kan hækles i alle slags garn og pyntes på alle mulige og umulige måder…
Opskriften kan jeg desværre ikke tage æren for, men du kan finde den og en masse andre fine projekter i bogen “Simple crochet for cherished babies“. Opskrifterne går fra 0-1 år, men de er nemme at gange op i størrelse. Jeg har lavet cardiganen her i str. 4 år uden problemer. Den koster pt 4 pund på Amazon!
Prop skal naturligvis have et par stykker til foråret. Jeg tænker græsgrøn og sart rosa…

(Billeder er taget med Iphone i ringe lys, men mon ikke man fornemmer de fine detaljer alligevel!?)

Special delivery for you!

Jeg ELSKER bestillinger… ELSKER at konstruere… ELSKER at finish’e… ELSKER at pakke fint… og ELSKER at ligge små overraskelser i pakken.

Tanken om, at der rundt i landet ligger små lækre babyer i mit håndværk er ret så fantastisk, og jeg ville ønske, at jeg havde mere tid til at holde både hus og forretning:)

Denne gang er en sart orange cardigan på vej til Nørrebro.
Jeg håber, at den vil glæde både mor og datter!

Special delivery for you!

Jeg ELSKER bestillinger; ELSKER at hækle; ELSKER at finishe; ELSKER at pakke fint og ELSKER at ligge små overraskelser i pakken.

Tanken om, at der ude i landet ligger små lækre babyer i mine kreationer er fantastisk, og jeg ville ønske, at jeg havde mere tid til at holde forretning.

Denne gang er en hæklet cardigan i størrelse bette på vej til Nørrebro. Jeg håber, at den vil glæde både mor og datter!

and then comes SPRING…


Overgangsjakke i halvpanema og med applikeret elefant på ryggen: Den mangler lige et lukketøj, så er den klar til at blive taget i brug, når temperaturen stiger et par grader.
Fine fugle til uro skal have lukket halen, og så skal de ellers bringe forårsfornemmelser ind i vores hjem. De har længe ligget på to-do listen, og nu kan jeg næsten ikke holde op med at lave dem… En… To… TI…
KOM SÅ FORÅR!!

zig ZAG zig

På en gråvejrs dag, hvor man godt kunne bruge noget solskin helt ind i sjælen, er det en lise med lidt tid for sig selv. Jeg klipper, syer og applikerer, mens jeg glæder mig til min lille familie kommer hjem om et par timer.
Den nye kørepose er ved at være færdig. Den bliver superfin med nye stjernequiltninger og et fint motiv. Jeg kan afsløre, at det er noget med noget lavt og firbenet:)
Overgangsjakke efter endnu et HeidiandFinn mønster. Jeg har droppet sløjfen til fordel for trykknapper, for selvom den er ganske bedårende, får den ikke lov at være bundet mange minutter, når den er iført en fingerfærdig prop!
Little Mari Lil og stof fra Netto skal blive til en bluse til mig. Jeg er spændt på, hvor langt jeg kan komme uden Lines kyndige vejledning, og ellers må den strande til jeg kan få assistance næste torsdag.
HappY sewing!
xXx

LYKKElig…

Vi har bryllupsdag idag. 1 år med oplevelser, prøvelser og vigtigst af alt et vidunderligt lille menneske, som fylder vores liv og hjerter med varme og glæde.

Solen skinnede også dengang, da jeg stod til alters med mit livs kærlighed, højgravid og med vand i kroppen til op over begge ører. Det var en fantastisk dag, og det er dagen idag også, hvor vi har besøgt vores ‘gamle’ kvarter.

Kasper har lagt planen for dagen, som har budt på togtur, brunch på Café Castro, gåtur i Utterslev mose, og et kig ind i Grundtvigs Kirke, hvor vi blev viet. Det har været en skøn dag, og prop har vist nydt det lige så meget som os!
Nu sidder vi hjemme igen, med røde kinder og mætte maver og hoveder, og jeg fyldes med kærlighed, når jeg kigger på min familie.
Om jeg er lykkelig?
Det kan du dæl’ dul’me tro, at jeg er!!
  • Følg via email

    Indtast din e-mail-adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg på dette websted via e-mail.