#Huefabrikken

Før jul startede jeg en lille huefabrik. Lune uldhuer med pelsbolde i fine farver, som nu pryder skønne kvinder rundt i landet. Opskriften er en udvikling af denne hueopskrift, som du også kan finde under DIY/hvadbiertaenkermønstre. Jeg har stadig lidt pompon’er tilbage, hvis du vil bestille din egen hæklede hue. Prisen er 250 kr inkl porto, den laves både i voksen og børnestørrelser – bestilling via kontaktfanen. */Cecilie

12 Months of Knitting

Det sidste år er strikkelisten vokset og vokset. Så mange lækre modeller and so little time, kender du det? Jeg kan bruge timer på at bogmærke, pinne og liste alle de skønne modeller, som jeg gerne vil strikke, men når tiden så en sjælden gang byder sig til et nyt projekt, så kan jeg slet ikke overskue, hvilken model jeg skal starte op. I 2014 skal der ryddes ud på strikkelisten – og på garnlageret ikke mindst. Jeg har lavet en kalender over 12 skønne modeller, som jeg vil strikke i årets løb – en ny model pr måned. Hver uge poster jeg fremgangen af månedens model, og når året … læs videre

So long and thanks for all the Fish!

Det er noget sjovt noget, det der med årsskifte. Det er en milepæl, en ny begyndelse, et nyt kapitel og ikke mindst en mulighed for at lægge tiden bag sig. Symbolværdien er stærk, og for mange – inkl. mig selv, er det en dag, som der er set frem til længe. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi med glæde vinker farvel til 2013 herfra. Et år, som på mange måder har kørt os ud i ekstremerne, og som har krævet overmenneskekræfter at stå igennem. Det har været året, hvor sygdom har kørt i ring og i ring, og hvor slutspurten mit studie blev udskudt to gange. Det var … læs videre

Lego wear

I 1993 lancerede Lego deres første tøjlinje “Lego Wear”. Så vidt jeg husker, var det noget med signalfarver og ikonisk design, og ikke mindst det genkendelige Lego brand plastret ud over. Idag står Lego for en mangfoldig tøjkollektion, som både repræsenterer deres førende mærker som Friends og Ninjago, og en mere neutral kollektion, stadig med glade børnefarver, men i en mere klassisk stil. Vi har haft lidt forskelligt Lego Wear til Alma, som vi har været rigtig glade for. Pasformen er god, og kvaliteten er helt uovertruffen. Selv vask efter vask er farve og blødhed bevaret, og det er alligevel sjældent, at kvalitet og pris går i fornuftig hånd. For … læs videre

En god fornemmelse i maven

Det er Virgils første uge i vuggestuen. Dagene er gået over al forventning, og i dag skal han både sove og spise deroppe alene. Personalet er virkelig søde, og alt i alt har det bare været en rigtig god oplevelse at han skulle starte deroppe. Jeg er så lettet… Helt ned i maven… Beslutningen om at flytte ham fra dagpleje til vuggestue er til dato den sværeste beslutning, vi har måtte træffe for vores barn – og så alligevel har den været så klar og helt uden tvivl, at det faktisk var det eneste valg, vi kunne tage. Siden vi tog ham ud af dagplejen, er vi gang på gang blevet … læs videre

Indspark… udspark… straffespark… målspark

Jeg er vist ikke den eneste, der oplever det. Det er der med, at tiden løber afsted, og man dårligt når at se sig om. At man lige når at sætte sig ned mandag, og så er det pludselig fredag. At den ene oplevelse bliver afløst af en ny, før den når at komme ned på skrift, og at det, der var vigtigt for 10 minutter siden, alligevel ikke er så vigtigt mere. Jeg kan se, at jeg ikke er alene. Vi er mange, der forsøger at puste liv i bloggen, selvom vi jo godt ved, at livet fylder for meget lige nu. Sådan er det her… Jeg har mere … læs videre

Shlomit Ofir jewelry

For et par uger siden landede denne skønhed i min postkasse. Halskæden er et design fra det fantastisk fine smykkefirma Shlomit Ofir, som jeg faldt over i et Etsy nyhedsbrev tilbage i april. Jeg blev vildt betaget af de fine geometriske former med inspiration fra origami og materialer af guld, sølv, træ og emalje. Måske kan du huske, at jeg skrev et indlæg om dem lige HER? Halskæden, jeg har valgt, hedder “Formica African Night Necklace”. Jeg kan sagtens se den afrikanske tribal inspiration, men jeg ser også en Peter Pan agtig naivitet, som var den jeg faldt for. Halskæden fås både i guld og sølv, og så kan man … læs videre

Vinder af babytæppe med trekanter

Anna skriver i sin kommentar: Åh det er SÅ flot et design. Ville ønske jeg kunne strikke Jeg ville selv beholde tæppet hvis jeg vandt. -til min lille pige som nu er 7 uger. Hun fortjener det, da hun havde en hård medfart. Hun fik en infektion efter fødslen og var indlagt på neonatal i 8 dage. Så nu håber jeg, at jeg vinder så hun kan blive pakket lækkert og flot ned i barnevognen her til efteråret/vinteren. Lækker blog og mega lækre ting du laver. Du er en mega inspiration. Tusinde tak for de fine ord, og stort tillykke med tæppet. Send mig din adresse under kontaktfanen:) Jeg har … læs videre

1 års ren kærlighed

Idag fylder min lille store dreng 1 år! Faktisk er det om ganske få timer, at jeg for første gang så det lille menneske, som bestemt ikke havde travlt med at komme ud. 12 dage over tid og en igangsættelse skulle der til, før han endelig berigede os med sit dejlige væsen. Han er 1 års ren kærlighed… Mindst… Mit hjerte skipper to slag, når jeg kigger ind i hans dejlige runde hoved, og hans grin kan løfte alle bekymringer. Vi har ikke haft en nem start, ham og jeg. Flere behandlingsforløb og en operation i vinters satte symbiosen på prøve, men efter et par tætte måneder, er vi ved … læs videre

  • Følg via email

    Indtast din e-mail-adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg på dette websted via e-mail.