GO VEST

Jeg har lavet veste i denne weekend. Til mig selv, til gaver og til bestillinger… Øverste veste er lavet til August og hans søster, og det ses tydeligt, at mor er glad for farver:) Fine er de blevet… De indbyder da bare til leg! Brun vest med hvide blomster i retro genbrugsstof har Alma givet til Vigga igår, da mødregruppen holdt fællesfejring af alle vores snart 1 årige krudtugler. Det var bare så hyggeligt med balloner, kage, boller og husbonds. Der røg også lige en til Alma i farten… i labre lilla og grønne farver. De er bare så skønne sammen, at jeg tror, at jeg skal sy en jakke … læs videre

I’M LÅÅÅVING IT!!

JEG ER FÆRDIIIIIG!!!! Tasken, som jeg har gået og syslet med i et stykke tid, er endelig blevet færdig, og jeg er bare så skidehamrende super stolt, for hvor er den blevet FEEEED! Stort rum til bog, magasin, strikketøj og drikkelse. To mindre med klap til mobil, pung og diverse. Lukning med lædersnøre og træperler og naturligvis læderrem i den helt rigtige “jegslaskerikkepånumsen” længde. Kæft hvor er jeg stolt… Jeg siger det igen STOLT STOLT STOLT! SOMMER… Her kommer jeg med min nye taske – pas på:)

Jakke til salg!

Fin quiltet jakke i grøn og turkis pepper, kanter i Liberty jeg ikke kender navnet på og grønt bomulds foer. Jeg har desværre fået syet den en kende for stor, så istedet for at havne i skabet til efteråret, kan en anden prinsesse måske få glæde af den. Jakken har følgende mål: Bryst: 36 cm (x2) Længde midt bag: 36 cm Ærmelængde: regulér bar, da den er syet til at have opsmøg. Prisen er 450 kr – send mig en mail, hvis du er interesseret:)

Labre Longjohns

Sommerbukser til prop i longjohn model, med sidelommer, smalle ben og elastik i taljen. De er baggy på den helt rigtige måde. Jeg ELSKER dem – SÅ fed model! Mønsteret er fra Altomhåndarbejdes SYmagasin i denne måned og stoffet er Alexander Henry’s butterfly print Next up: Quiltet forårsjakke og så et par stykker mere af ovenstående:) Hav en skøn dag!

Lykke til Karla

Quiltet jakke til kusine Karlas 2 års fødselsdag, som vi fejrede igår. Mønsteret er Elsebeth Gynthers, som jeg har forlænget med 2,5 cm. Prop skulle også være fin i vest fra samme dame. Syet i Martina, som er total yndlingsprint lige nu! Købt på Ebay til 225 kr for 2,5 meter. Idag skal jeg bruge tid på mit bidrag til Operation påskeglad. Jeg er sikker på, at der sidder en spændt påskehøne et sted derude, så jeg må hellere gøre mig umage. Hav en god søndag 🙂

Almas vest

Jeg har fundet en vest frem af gemmerne, som jeg næsten havde glemt. Den er syet på en børnetøjsworkshop hos Marapytta helt tilbage i november, men den er først kommet på idag. Heldigvis passer den på en prik, og prop er tilfreds med at have den på… Den unge dame er også meget tilfreds med at lege model, for da hun opdagede, at mor havde kameraet i hånden, blev der straks hujet og klappet… Skønt! Hav en god tirsdag!

Ny model søges..!

Jeg eeeeeeelsker min lækre Coffer Bag i stilet cognacfarvet ruskind og læderkanter, men den siger lissom bare ikke rigtig forår for mig…. Måske er det fordi, jeg har fået en ting for blomster – eller måske trænger jeg bare til fornyelse – ihvertfald har jeg brugt det meste af ugen på at tegne, regne, quilte og sy…. Jeg er så tilfreds med det foreløbige resultat, og hvis du kan se bort fra gardin blomsterne, og forestille dig en lækker liberty, hanefjed eller stjerneprint, så ser det da meget lovende ud, ikke? God weekend allesammen:)

zig ZAG zig

På en gråvejrs dag, hvor man godt kunne bruge noget solskin helt ind i sjælen, er det en lise med lidt tid for sig selv. Jeg klipper, syer og applikerer, mens jeg glæder mig til min lille familie kommer hjem om et par timer. Den nye kørepose er ved at være færdig. Den bliver superfin med nye stjernequiltninger og et fint motiv. Jeg kan afsløre, at det er noget med noget lavt og firbenet:) Overgangsjakke efter endnu et HeidiandFinn mønster. Jeg har droppet sløjfen til fordel for trykknapper, for selvom den er ganske bedårende, får den ikke lov at være bundet mange minutter, når den er iført en fingerfærdig prop! … læs videre

  • Følg via email

    Indtast din e-mail-adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg på dette websted via e-mail.