Om børn og kiropraktik – siden sidst #7

alma grå

Siden sidst har vi levet i overhalingsbanen. Sygdom, behandlinger og manglende søvn mixede sig i en stor pærevælling, og jeg har haft brug for at stå af ræset for en tid, og bare være… Man kan ikke styre kaos, man må bare forsøge at navigere i det. Siden sidst har vi også taget store beslutninger for vores barn. En god og alvorlig snak med pædagogerne i børnehaven har resulteret i en indstilling til fys og børnepsykolog, og nu venter vi spændt på, om vi får dem bevilliget. Siden sidst har vi også taget sutten. Et projekt som har været længe undervejs (for længe), men som overskuddet ikke har rakt til. … læs videre

Om børn og kiropraktik – de langsigtede følger #6

47d7088ea16e11e386e80e4f1a9e4cfd_8

Efter Almas første behandling hos kraniosakralterapeuten, begyndte hun at udvikle sig. Fysisk mærkede vi stor en forandring, og det var som om, at hun faldt mere i balance. Psykisk begyndte hun også at åbne sig, og da hun var fyldt et år, begyndte vi at kunne lukke den nærmeste familie tættere ind på hende. Det tog lang tid, og det krævede oceaner af tålmodighed af vores bedsteforældre, for al forandring tog tid for Alma – og det gjalt i alle livets aspekter. Vi skulle lære vores barn, at hun kunne stole på andre end os, der var nærmest, og dem udefra skulle fortjene hendes tillid. Det var en kæmpe proces, … læs videre

Om børn og kiropraktik – Almas symptomer #5

DSC_0079

  Jeg vil gerne starte med at takke jer for at kommentere på indlæggende Om børn og kiropraktik. Det betyder utrolig meget, at I også deler jeres historier, for det gør budskabet i indlæggende endnu stærkere, og understreger min pointe om, at der simpelthen ikke er nok kendskab til hverken kiropraktik eller kraniosakralterapi hos læger, sundhedsplejersker og andet sundhedspersonale, når man som forældre står med et barn, der ikke trives. Jeg har med vilje ikke svaret på jeres enkelte kommentarer, og det skyldes, at de står så stærkt for sig selv. Det er mit håb, at dem som kommer forbi indlæggene, læser kommentarerne også, og i det samlede billede, måske, … læs videre

Om børn og kiropraktik – den første behandling #2

almababy

Da Alma var 3½ måned flyttede vi fra København. Nye omgivelser og tættere på begge vores familier. Det var svært for vores familier at hjælpe os, fordi afstanden mellem os så stor, at alle besøg skulle være planlagt, og det passede rigtig skidt ind i vores hektiske liv. Almas tilstand var uændret, men de vågne positive timer blev længere og længere. Gråden var nu mest koncentreret omkring sovetid, og putningen tog stadig alt mellem 30 minutter og to timer… for 18 minutters søvn. Min tilstand var også uændret. Jeg græd mig igennem de fleste dage, og eksisterede kun i kraft af de øjeblikke, hvor Alma var vågen og ikke græd. … læs videre

Weekend

be884a100db211e3b38022000a9e070a_7

Jeg elsker tiden, hvor afterne bliver mørkere og vi finder stearinlys og hyggetæpper frem.Sommeren har været dejlig og varm, men nu er jeg klar til efterår med vindrøde kinder og smukke blade på træerne. Vores weekend har budt på familietid. Virgil fik lagt dræn i lørdags, så vi havde holdt dagene fri, så vi kunne pusle om ham. Det er dejligt med den slags weekender, hvor man rigtig kan nyde hinanden. 1// En aftennydning i en ren og opryddet stue – hvilket sjældent sker med to små børn. 2// Smukke eksamensblomster fra mine forældre. Jeg eeelsker blomster! 3// En yndlingsplads i den gamle lænestol og med nyindrettede vinduer. 4// Wannabe … læs videre

Vi er stukket af

DSC_1081

Vi har taget hul på det sidste af ferien og er stukket af… Helt spontant og uplanlagt er vi taget til det jyske paradis for at nå at nyde det sidste af det, som har været den længste ferie, vi nogen sinde har haft og aldrig får igen. Mandens barsel sluttede for et par uger siden – sidste barsel, og næste mandag er det for alvor tilbage til virkeligheden. Jeg har nydt vores lille osteklokke, men jeg er også virkelig klar til snart at tage hul på et ‘rigtigt’ liv med faglighed, ansvar og mest af alt – voksenkontakt, som handler om andet end børn, og hvad vi skal have og … læs videre

En milepæl

Om ikke så længe – faktisk lige om snart – er jeg mor til et børnehavebarn. En milepæl som alle forældre skal igennem, og som sikkert har lige så blandede følelser omkring det, som jeg. Jeg glæder mig – lad mig lige understrege det, og prop er klar, det er helt sikkert… Hun trænger til flere udfordringer nu, og jeg ved, at hun kommer til at elske det! Vi har arbejdet hårdt på, at give Alma tillid til verden, og at lære en lille sensitiv pige at rumme forandringer, modstand og de udfordringer, som livet giver. Det er lykkedes – eller det tror jeg ihvertfald. For det endelige svar får … læs videre

Kære prop

Jeg ved godt, at alle mødre har det mest fantastiske barn…… men du er altså det ægte! Jeg har nydt to weekenders nærhed …alene og tæt… og jeg er fyldt med følelser af den varme slags. Forundring, stolthed, glæde og lille smule frygt over alle de ting, som du allerede kan.Beundring over hvor viljefast og velformuleret du er, selvom du ikke kan sige fem ord. Det føles som om, at jeg oplever det hele baglæns,og indimellem føler jeg mig slået helt omkuld af alt det nye,du har lært. Hvor er du dygtig! Og omsorgsfuld …når du pakker dukken tæt og putter hende i dukkevognen……eller når du deler dine rosiner med … læs videre

  • Følg via email

    Indtast din e-mail-adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg på dette websted via e-mail.