Climb Every Mountain – fiks og færdig

Processed with VSCOcam with hb1 presetProcessed with VSCOcam with hb1 presetProcessed with VSCOcam with hb1 presetProcessed with VSCOcam with hb1 presetForrige weekend lukkede jeg de sidste masker af på “Climb every Mountain” af Heidi Kirrmaier, og siden har den ligget og ventet på endehæftning, vask og ikke mindst lys nok til at få taget billeder i.

Den er blødere end blød, og mixet af lækker uld, tynd alpaca og Silk Kid Mohair komplimenterer det enkle design rigtig godt. Den havde også været fin i en tyk uld, men blandingen af uld, alpaca og kid mohair har hængt ved mig siden jeg strikkede Kashmir i februar sidste år. Det er altså ret så lækkert!

Selvom Climb every Mountain er et enkelt stykke strik, har det været temmelig op ad bakke. Aldrig har jeg oplevet at pille op så mange gange. Og med 4 ret vigtige maskemarkører, et mønster, der skulle følges, og 3 sammenstrikkede tråde, har det været med tungen lige i munden….

  1. …først gange glemte jeg et hul i hulmønsteret – 30 rækker retur
  2. … så fortrød jeg meleringen – 45 rækker retur
  3. … så glemte jeg et hul mere i hulmønsteret – 12 rækker retur

Jo jo, det har været lidt op ad bjerget!

Faktaboks:

  • Mønster: Climb every Mountain af heidi Kirrmaier
  • Størrelse L
  • Vægt ca 458 g – fordelt på ca. 250 g Tvinni, 100 g alpaca 1 og 100 g Silk Kid Mohair
  • Tvinni og Alpaca 1 fra Isager, Silk Kid Mohair fra Garnudsalg.dk
  • Sværhedsgrad: Let øvet
  • Ændringer:Kanten har jeg afsluttet med en teknik, der hedder “Icelandic Bind off”. Den minder lidt om en I-cord afslutning, dog tyndere og meget lettere at strikke. Se her på youtube hvordan (link)
  • Et lille tip er at sætte en mærkat på maskemarkørerne med navn, da opskriften henviser til disse ofte.
Nøgleord: , , .Bogmærk Permalink.

6 svar til Climb Every Mountain – fiks og færdig

  1. Anne siger:

    Virkelig, virkelig smuk Cecilie!!! Wow!

  2. Sikke er stort og smukt udført arbejde! Hvor er den flot! 🙂

  3. Karin Mathiasen siger:

    Hvor er den fin. Hvor meget garn er der gået til den, og hvor dyr bliver den??

  4. Monicakrista siger:

    Den er rigtig flot model. flot arbejde,
    har du købt opskriften på Ravelry?

  5. Flot model! – Og mange tak for tippet om Icelandic Bind-Off, det er afprøvet og givet videre på Facebook.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

  • Følg via email

    Indtast din e-mail-adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg på dette websted via e-mail.