Kelimtæppe i engleuld, silk mohair og tynd uld

Der er noget ganske særligt meditativt over retriller. Maske efter maske og støvede farver i fin symfoni, der danner basen for et nyt tæppe til sofaen.

Faktisk kan jeg enormt godt lide at strikke tæpper – retriller eller ej… Gentagelse og leg med farver, mens man ser sit værk tage form. Et mesterværk i verdensklasse, ikke!?

Farverne er inspireret af Kelimtæppers doucede farveskala. Jeg forsøger at bevæge mig langt uden for min komfortzone af grå og pasteller, og det tror jeg er en god ting. Jeg er allerede ret vild med spillet imellem de sarte nuancer og brændte farver.

Den ene stribe får lov at tage den anden. Sådan kan jeg bedst overskue det, når projektet er så stort som dette. Farvespillet opstår derfor helt tilfældigt, kun prøver jeg at skifte side mellem de mere kradse farver, så der kommer en slags symmetri. Størrelsen kommer vel også undervejs – det bliver lige præcis så langt, som jeg orker.

Tæppet her er i luksusudgaven med en tråd tvinni og silkmohair som bund. Farveskiftene har jeg valgt af de smukkeste nuancer Engleuld fra Tusindfrydcph – et virkelig lækkert garn med mange mange smukke farver. Hvis du ikke allerede har haft fingrene i det (eller øjnene på det), så klik over –>HER<– og se alle de fine farver.

*/Cecilie