Det er ingen hemmelighed, at jeg er stor fan af opskrifter, som med få virkemidler giver et fint resultat. Faktisk er det sværere at få et simpelt design til at fungere fremfor et kompliceret mønster, for det kommer hurtigt til at se billigt eller ‘hjemmelavet’ ud.
Tina har lavet en opskrift på et hæklet harlekinshåndklæde, som er helt fantastisk fint. Opskriften blev første gang bragt i et tillæg til Hendes Verden, og nu kan du også finde det på hendes fine blog:
Tich Tach
Jeg er langt fra blandt de første til at hækle denne skønne sag, prøv engang at google “Harlekinshåndklæder”, eller se #harlekinshåndklæder på Instagram – så mange fine farvesammensætninger – det bliver absolut ikke det sidste herfra.
Farverne er valgt til badeværelset, hvor de skal hænge sammen med ham her
– Vi har vel alle en skipper hængende over toilettet, ikk?
*/Cecilie
Super fint mønster 🙂
Kære Cecilie
Åhr nogle fine ord du har givet mig med på vejen. Dem gemmer jeg lige ved hjertet 🙂 TAK!
Og jeg er vild med din version, i øvrigt.
Glæder mig til at ses igen lige pludselig. Rigtig dejlig sommer til dig så længe.
KH
tina
De er altså rigtig fine.
Jeg overvejer også at lave dem, men jeg tror jeg skal vente lidt før jeg går i gang med et nyt projekt..
/Marie
Mine forældre havde et rigtig gammel billede hængende med en skipper der ligner rigtig meget det du har der 🙂 Det skulle vidst have hængt i min bedstemors hjem også, og hun døede for 42 år siden, så det er rigtig gammel. Men derudover har vi ikke lige et billede hængende af en skipper 🙂