Sønderjysk citron halvmåne

kenfollett kageProp fyldte 4 år d. 01 juni, og det er blevet fejret efter alle kunstens regler. Hele 4 fødselsdage har vi været samlet om, og til sådan en begivenhed – ja der hører jo altså kage.

En af favoritterne, og som vi har lavet for første gang til lejligheden, er denne skønne Citron/kartoffelkage, eller Sønderjysk citronhalvmåne, som den også bliver kaldt.

Den minder vel mest af alt om en krydsning mellem en mazerinkage og en sandkage. Dejlig saftig og med frisk citronsmag. Den er helt sikkert kommet for at blive herhjemme.

Opskriften passer til en stor springform (28 cm) eller til 24 muffinsforme

Sønderjysk Citron Halvmåne:

  • – 150 g blødt smør
  • – 450 g sukker (jeg erstattede 250 g med Stevia, kan sagtens erstattes fuldt)
  • – 5 æg
  • – 225 g kogte mosede kartofler
  • – 225 g mel
  • – 10 g bagepulver
  • – 1 øko citron saft + skal
  • – Flormelis
  • – Citronsaft
  • – Evt, frugtfarve
  • – Pynt (blomster fra Dr. Oetker – Superbest)

Fremgangsmåde:

  • – Rør smør og sukker godt sammen med elpisker og tilsæt æggene et ad gangen
  • – Bland de tørre ingredienser sammen og sigt dem ned i sukkersnapsen, rør kort og tilsæt citronsaft + skal. Rør til sidst de mosede kartofler i dejen.
  • – Hæld dejen i den smurte springform eller muffinsforme og bag midt i ovnen i ca. 45 min/20 min på 170 g.
  • – Rør glasuren af flormelis og citronsaft og tilsæt evt. lidt frugtfarve (rødbedesaft er også fint), og pynt den afkølede kage

Velbekomme Ü

*/Cecilie

Kagen her har lige vundet Rosinante & Cos store kagekonkurrence på Instagram. Se mere under #kenfollettkage. Konkurrencen er løbende, så kom og vær med Ü
Nøgleord: , .Bogmærk Permalink.

5 svar til Sønderjysk citron halvmåne

  1. Karen Elisabeth siger:

    Den ser lækker ud

  2. Ditte siger:

    Nøj den lyder god, den skal helt sikkert afprøves.

  3. FruThornholm siger:

    Den ser vel nok lækker ud – den skal vi helt sikkert prøve herhjemme! Hvilken Stevia bruger du? Pulver? Dråber?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

  • Følg via email

    Indtast din e-mail-adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg på dette websted via e-mail.