Kashmir #2 – 12MOK – februar

2 (3)I fredags hæftede jeg de sidste ender på Kashmir #2, og det betyder faktisk, at jeg har strikket hele to af slagsen i februar. Helt forskellige og begge helt fantastiske!

Denne gang har jeg strikket i rent Isager garn, og så har jeg modificeret størrelsen, så jeg var sikker på, at størrelsen ville passe i sidste ende. Farverne er afdæmpede i blå og grå toner, med kontrast i kobber og armygrøn.

1 (3)

Farvespillet er lagt tilfældigt og efter humør, dog har jeg strikket kobbertråden som skiftevis kile1 og kile 2. Striberne stopper ved ærme/ryg delingen, herefter har jeg holdt den i en farve (sand).

foto 3Som en lille detalje har jeg strikket det øverste af skuldrene i samme farve som ærmet (army). Derudover har jeg strikket ryg og forstykker sammen fra retsiden – det synes jeg er pænest.

1 (1)Kanten er afsluttet med en række fastmasker lige som Kashmir #1

Fakta:

  • Kashmir Cardigan af Helga Isager. Opskriften findes i bogen “The Map Collection”
  • Størrelse: modificeret s/m – svarende til en størrelse 40. Lidt mere fittet end modellen er tænkt.
  • Garn grundfarve: 5 ngl Isager Highlandwool (fv. charcoal) + ca. 5½ ngl Isager Kid mohair (fv 41 – blå).
  • Garn kontrastfarver: Isager Spinni i farverne: 13s (sand 100 g), 4 (army 100 g), 11s (lys blå rest), 23s (lys army rest), 4s (mørk grå rest), 0 (hvid rest) + Kobbergarn fra Katia Luxury 2 ngl.
  • Modifikationer: Jeg har slået 21 færre masker op ved start, og så strikket efter den mindste størrelse. Det passer med, at du skal vende en gang mindre end i opskriften, dvs. 8 gange i stedet for 9. Ved deling til skulder og ryg, har jeg talt 5 masker mindre til hvert forstykke og 11 masker mindre til ryggen. Strik op som i opskriften, og når du kommer til skulder/hals vendepindende, vender du således:
  • Ryg: Sæt 11 masker af til hals i stedet for 16 masker og vend på første halspind ved 3 masker i stedet for 6 masker. Strik resten som i følge opskriften.
  • Forstykker: Vend på første halspind ved 18 masker i stedet for 23 masker. Strik resten af arbejdet som i følge opskriften.

Nu har jeg haft fornøjelsen at strikke Kashmir i både Blackhill og Isagers egne garner, dog begge med striber i Spinni. Der er stor forskel på det færdige arbejde. Blackhill giver en meget ‘tungere’ model. Arbejdet strækker sig mere, og skulle jeg have strikket op i Blackhill igen, havde jeg nok slået endnu færre masker op til start. Blackhill strikker tilgengæld blødere end blødt op, og sammenlignet med Isagers garn, er der langt mere lækkerhedsfaktor i Blackhill udgaven.

Isagers garn giver et let stykke strik, hvor farverne er godt melerede i hinanden. Det betyder, at striberne ikke træder så godt frem, og maskerne er ikke så definerede som på Blackhill udgaven. Alt i alt kan jeg bedst lide udtrykket på blackhill garnet, og så gør det jo ikke noget, at det koster en trejdedel af prisen.

2 (2)Det er et rigtig hyggeligt stykke strik, og det bliver ikke den sidste Kashmir, som jeg får strikket i år.

*/Cecilie

 

Nøgleord: .Bogmærk Permalink.

9 svar til Kashmir #2 – 12MOK – februar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  • Følg via email

    Indtast din e-mail-adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg på dette websted via e-mail.