Om børn og kiropraktik – Almas symptomer #5

 DSC_0079

Jeg vil gerne starte med at takke jer for at kommentere på indlæggende Om børn og kiropraktik. Det betyder utrolig meget, at I også deler jeres historier, for det gør budskabet i indlæggende endnu stærkere, og understreger min pointe om, at der simpelthen ikke er nok kendskab til hverken kiropraktik eller kraniosakralterapi hos læger, sundhedsplejersker og andet sundhedspersonale, når man som forældre står med et barn, der ikke trives.

Jeg har med vilje ikke svaret på jeres enkelte kommentarer, og det skyldes, at de står så stærkt for sig selv. Det er mit håb, at dem som kommer forbi indlæggene, læser kommentarerne også, og i det samlede billede, måske, bliver lidt klogere på alt det her med børn og kiropraktik (og kraniosakralterapi).

Jeg har fået mange henvendelser med spørgsmål om, hvilke symptomer man skal være opmærksom på hos sine børn, og hvordan man kan vide, om det vil være en god idé at tage sit barn i behandling. Spørgsmål, som jeg rigtig gerne vil svare på, men som jeg ikke er sikker på, at jeg er kvalificeret til at svare på… Jeg er ikke behandler, og alle de informationer vi har fået omkring vores børns helbred, er røget igennem et tykt morfilter, fyldt med følelser, frustration og angst. Dertil kommer, at børn er helt forskellige, så de symptomer, jeg har oplevet hos mine børn, kan komme helt anderledes til udtryk hos dine.

– Men derfor vil jeg selvfølgelig gerne dele vores erfaringer, og hvilke faresignaler vi er opmærksomme på. Husk, at det ikke er en facitliste. Det er vores oplevelser og erfaringer.

Alma var låst i de øverste nakkehvirvler og i bækkenet. Hvornår låsningen er sket er uvis, men det er uden tvivl sket lige inden eller mens hun kom til verden. Hun kan have stået skævt inde i maven, eller det kan være sket under fødslen, hvis vejen ud har været ’skæv’.

De første symptomer, vi bemærkede var, at hun græd hele tiden. I de første måneder fandt hun kun ro ved brystet, og hun spiste hele tiden. Lidt af gangen og meget ofte. – Og så var der søvnen, som nærmest ikke eksisterede. Hun var også meget spændt i kroppen. Spændte som en flitsbue, både når hun var på arm, og når hun lå i sengen. Det var de signaler, som vi fangede med det samme, og som gav os en klar indikation af, at vores barn ikke trivedes.

– Og så var der de mere skjulte tegn, som vi dengang ikke vidste var faresignaler, men som vi i bakspejlets lys, sagtens kan sætte i sammenhæng med den viden, vi har idag.

Tegn som manglende træthedstegn, hendes vejrtrækning, hyppig spisning og overdrevne tryghedsbehov.

Vi har lært, at en låsning i kroppen, vil, når den ikke bliver behandlet, forplante sig til andre steder i kroppen – kroppen kompenserer og prøver at skabe balance. Hos Alma forplantede det sig til mellemgulvet, hvorfra en masse af kroppens kernefunktioner styres, og det er her, at roden til langt de fleste af Almas problemer kunne findes.

Den store muskel i mellemgulvet er den, som hjælper os med at trække vejret ordentligt. Hvis musklen er for stram, kan vi ikke trække vejret helt ned i maven, men trækker istedet kun vejret overfladisk. Det var en af Almas problemer, og bl.a. årsagen til, at hun holdt op med at trække vejret, når hun begyndte at græde. Hun kunne ikke fylde lungerne med luft, og det gav rod i den naturlige refleks.

Vejrtrækningen spiller en stor rolle i et lille barns søvn. Dyb søvn og dyb vejrtrækning hænger uløseligt sammen, og fordi Alma var spændt i musklen i mellemgulvet, gav det ubehag, når hun nåede til den dybe søvn, så i stedet vågnede hun. Og lidt lige som når man tager en powernap, så ’snød’ hun kroppen til at tro, at den var udhvilet.

Musklen i mellemgulvet har også en vigtig funktion i vores mave. Den masserer tarmene og har indflydelse på lukkemekanismerne hele vejen fra spiserøret og ned igennem tarmene. Alma spiste mindst en gang i timen de første mange måneder af sit liv. Det var som om, at hun ikke kunne blive mæt. Det var selvfølgelig tryghed for en stor del, at hun lå der, men når hendes lukkefunktioner ikke fungerede ordentligt ned igennem spisesystemet, kan det også tænkes, at hun ikke nåede at optage maden ordentligt, og derfor ikke blev ordentlig mæt. Det er kraniosakralens bud på en forklaring… at mælken simpelthen er løbet lige igennem hende, og på mange måder giver det god mening.

Det kunne ikke ses på overfladen. Hun havde regelmæssigt fyldte bleer, og hun tog på, som hun skulle. Lægen mente bestemt, at hun blev overfodret, men hvis det havde været tilfældet, ville vi have set det på mængden af fyldte bleer eller lign. – Og her fungerede alt normalt.

Alma ville ikke ligge på ryggen, men faldt altid i søvn på siden. Hovedet var krænget godt bagover, og man kunne næsten tegne en bue fra det nederste af numsen til op over nakken. Dengang kunne vi godt se, at det ikke så helt normalt ud, og idag ved vi, at hun forsøgte at lette den låste nakke. Børn skal ikke ligge i yderpositioner, og børn skal kunne ligge på ryggen, selvom de foretrækker at falde i søvn på siden.

Der var mange indikatorer på, at der var noget galt med Alma. Vigtigst af alt var vores mavefornemmelse, der sagde os, at der var noget galt. Og det er svært – det der med at lytte til mavefornemmelsen, for ligegyldig hvor man henvender sig for at få hjælp, risikerer man at ryge i kategorien ‘pylrede forældre’, og så kan det være svært at stole på sig selv.

Jeg tillader mig at kopiere Helle Jescikas kommentar på sidste uges indlæg ind her. Den ramte mig særligt i forhold til de professionelle vi omgiver os med ift. vores børn, og som er dem, vi naturligt vil henvende os til, når vi har brug for råd og vejledning:

Sikken en omgang, stakkels lille Alma. Hvor er det dejligt at læse at det virker. Jeg kender alt for godt følelsen af at være ravnemor. I mange år, faktisk Amalies første 4 kæmpede vi alene for hende. Hun var altid meget træt, ville ikke være i alt for store sammenhæng når hun var træt. Pædagogerne i bh sagde jeg skulle stoppe mit fejlfindingsprogram bare fordi jeg var støttepædagog. Endelig fik vi ny læge og blev
Hørt og senere fik vi at vide hun har en uspec. muskelsygdom og hybermobilitetssyndrom. I dag er hun snart 11 og vi kæmper stadig for forståelse.Men nu ved vi at det er det rigtige vi kæmper for.

***

Hvis du har en fornemmelse af, at dit barn ikke trives, så gør det det formentlig heller ikke. Husk, at det er dig, som er advokat for dit barn, og der er ingen – absolut ingen – der kender dit barn bedre end dig.

Hvis du har spørgsmål til indlægget her, eller til vores erfaringer generelt, vil jeg opfordre til at stille dem i kommentarfeltet her. Og bliv endelig ved med at dele jeres egne historier ❤️

På onsdag kommer næste indlæg

*/Cecilie

Klik på “Børn og kiropraktik” i ordskyen til højre for at læse de tidligere indlæg

Nøgleord: .Bogmærk Permalink.

8 svar til Om børn og kiropraktik – Almas symptomer #5

  1. Jonna siger:

    Tak fordi du deler jeres vigtige historie. Det er så svært at finde dybdegående info om denne type behandlinger, fordi det man oftest støder på, er 2-3 linjer a la: “kiropraktoren var fantastisk” eller “her hjalp det overhovedet ikke” på diverse baby-fora. Derfor har jeg også sendt flere i din retning, da din grundige fortælling skærper ens opmærksomhed på “faresignalerne”.

    Jeg har en søn på 5 måneder, som også var et grædende lille barn, der ville spise hele tiden og samtidig havde en meget overfladisk og hurtig vejrtrækning de første par måneder af sit liv. Han er heldigvis blevet glad igen, og vejrtrækningen er (af sig selv) blevet normaliseret, så han har ikke været så hårdt ramt som Alma, men der har helt sikkert været noget. Efter at have læst dine indlæg har vi været hos kiropraktor, for at være sikker på, at han er fri for låsninger. -Det er han heldigvis…

    Men lige det med den overfladiske vejrtrækning bekymrede mig, men hverken læge/sundhedsplejerske eller google for den sags skyld kunne gøre mig klogere. Det er først her hos dig, at jeg har set samme problematik så præcist beskrevet, og jeg synes bare det understreger værdien af dine indlæg.

    Så tak for det;)

  2. Anne Folehave siger:

    Mange tak for din udførlige beskrivelse af Almas problemer. Som kommende farmor, vil jeg helt sikkert have din beretning i baghovedet. Hvis der skulle vise sig noget uregelmæssigt ,med den lille pige som ventes. Jeg vil følge med her inde, videre over.
    Dejligt at høre at det hjælper noget. Men frustrerende at de forskellige instanser ikke arbejder mere sammen, og har mere indsigt eller åbenhed for hvad andre fagområder kan.

  3. Mie siger:

    Jeg læser din historie, mens tårer triller ned af mine kinder. Tårer, fordi din historie minder så meget om min, og dog så forskelligt. Tårer, fordi jeg ved hvor frustrerende og altædende det er, når ens lille vidunderbarn, viser sig ikke at være det ønskebarn, man har gået og drømt om i ni måneder. Tårer, fordi man har mistet drømmen og istedet for står i noget der minder om et mareridt.
    Min datter Leah, nu 6 år, som heller aldrig – andet end på maven af mig, og kun i korte perioder – sov, og som kunne drive os forældre til intet mindre end afgrundens rand, ved sit konstante skrigeri. Vi prøvede alt – fysioterapeut, kraniosakralterapi, børnelæger – uden held. Så i afmagt lærte vi at leve med tilstanden. Lærte at gå på listefødder, når hun endelig sov. Lærte selv kun at få et par timers søvn af gangen. Sådan levede vi to år!
    Da hun så begyndte at få epileptiske anfald – og faktisk rigtig mange – blev vi indlagt. For at gøre en lang historie kort, så fandt lægerne på Rigshospitalet ud af kort efter hendes 3 års fødselsdag at hun lider af den sjældne sygdom; GLUT1 defekt.
    Idag er hun 6 år og er lettere udviklingshæmmet. Men jeg farer stadig sammen, når jeg hører hende græde. Det river i nerverne og jeg går i alarmberedskab. Vil gøre alt for at få hende til at stoppe. Men er ved at lære, at børn skal græde, når de slår sig, er kede af det og frustreret.
    Du får derfor et kram fra mig, for det du/i har været igennem er næsten umenneskeligt.

  4. Tina Jensen siger:

    Jeg læser dine indlæg ang. Kiropraktik med stor interesse. Jeg har dog ikke haft et lille barn med denne problematik, men der imod mig selv.
    Efter en arbejdsulykke havde jeg store smerter i min skulder og nakke. Min læge henviste mig til fys, som ikke kunne lindre mine smerter ej heller behandle, så han gav op efter 4 mdr. På dette tidspunkt havde jeg store smerter, kunne ikke fungere, havde konstant kvalme og hovedpine, kunne ikke holde på en tallerken pga. Føleforstyrrelser, kunne stort set ikke selv tage en bluse på.
    Igennem min chef kom jeg til kiropraktor, jeg var fyld af fordomme, men det var fantastisk. Hun kunne med et samme give mig svar på hvorfor jeg havde det så skidt. Alt i min nakke, ryg, bryst, skulder var låst. Jeg havde også problemer med vejrtrækningen. Allerede efter et par ganges behandling, begyndte jeg at få det bedre. Jeg går der stadigvæk, det er nu 3 år siden jeg kom til skade. Hun gjorde det muligt for mig at vende tilbage til mit arbejde igen.
    Men det er ikke kun behandling, det er også hjælp til at forstå kroppen og dens sammenhæng. Men hvor har jeg dog skulle forsvare det mange gange i sundhedsvæsnet, de forstår det ikke og regner det ikke for noget.
    Når jeg tænker på hvor skidt jeg havde det, som et voksent menneske, der kan forklare mig, er det helt forfærdeligt for et lille barn der ingenting kan, og hvor er det godt at hun fik hjælp.
    Forsæt held og lykke fremover

  5. pialouise siger:

    Du (be)skriver det så fint og rammer lige i nerven med dine betragtninger.
    Hvis man vil vide mere om fastlåsninger af nakkehvirvler, så kan jeg anbefale at gå ind på kiropraktor Charlotte Ribers hjemmeside, hvor der står en masse om fastlåsninger, herunder hvilke symptomer og kendetegn der er, både hos spædbarnet (kiss) og hos det større barn (kidd).
    (Www.Kiss-kidd.dk)
    Og det er så rigtigt det du skriver med, at man skal tro på sig selv. Synes man ens barn mistrives, så stå fast og stol på dine egen mavefornemmelse. Hvis vi ikke havde gjort det, havde vi i dag formentlig haft et barn med en adhd – diagnose i stedet for en helt almindelig velfungerende dreng. Nogle gange er symptomerne så diffuse og ’små’ at læge, SP og andre ikke rigtig kan se dem, men de kan de mennesker, der arbejder med det som speciale. Så kom afsted og få det be- eller afkræftet.
    Jeg håber virkelig, at dine indlæg kommer så vidt omkring, at der kommer fokus på det her. For jeg tror, at det er kimen til mange problemer – også hos skolebørn.

  6. Helle Jescika siger:

    Det glæder mig at du fremhæver min kommentar, da jeg er så enig med dig i at vi er advokat for vores børn, og det kan ind i mellem være hårdt, men det giver heldigvis også nogle dejlige oplevelser med dem.
    Klem

  7. ell siger:

    Hvor er det godt at kendskabet til kiropraktik for spædbørn kan blive delt. Jeg vidste fra en veninde hvis barn fik gang i maven via behandlingen om det da jeg fik mine børn, hun havde dog haft dårlige oplevelser med sin læge ifht om det var nyttigt eller ej. Desuden er det ved baby nr 1 utroligt svært at tolke hvad der er normalt og hvornår man er for bekymret- og om man bare er en nybagt mor med en uopdaget depression.
    Ved vores barn nr. 2 var der allerede fra hospitalets side hjælp til fysioterapeut fordi hun helt tydeligt var trukket skæv under en besværlig fødsel. Jeg var desuden selv ved kiropraktor med hold i ryggen i uge 40 og igen efter fødselen med skævheder i bækkenet- og vores pige nød at blive “nusset” i nakken. Så da vi flyttede og vi oplevede at vores datter trak skævt når hun løb startede vi kiopraktor behandling op hos Lisbeth Isbrandt hos Kiropraktik i Centrum i KBH. Hun er så god til små børn-men da jeg talte med vores læge om det mente hun at hvis vi ville på tur med barnet kunne vi lige så godt gå i zoo…. hvis man selv har haft hold i nakken får man ikke meget ud af en tur i zoo- så det er så ærgerligt at lægerne ikke vil anerkende at behandlingen gør noget godt.
    Idag er vores datter 5½ og jeg er ikke bekymret længere- men hun spurgte så sent som igår om hun ikke snart skulle til kiropraktor igen- så jeg er sikker på at hun kan mærke at det er godt at blive løsnet i de led der nemt sætter sig fast.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

  • Følg via email

    Indtast din e-mail-adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg på dette websted via e-mail.