Kashmir cardigan – 12MOK – februar uge 3

cardiganKashmir cardigan er tæt på færdig. Faktisk mangler der kun et enkelt ærme og et par dusin ender der skal hæftes. Den er blødere end blød. Farverne spiller så fint sammen og så har den været en fornøjelse at strikke. Vendestrikken giver tilpas tankeudfordring til at de mange retriller ikke bliver kedelige, og så går det jo lynstærkt på pind 6. Nu bare det sidste ærme, og så kan jeg iføre mig det lækreste stykke strik, jeg længe har produceret.

I teorien…

For den er alt for stor…

TIS!

Jeg håbede ellers, at ærmerne ville gøre en forskel. At der ville komme lidt mere hold på gevandterne. Men nej. Ak. Den er og bliver for stor.

TIS!

Jeg er mavesur, bitter, irriteret og lejlighedsvis hysterisk, for jeg har virkelig glædet mig til at lune mig i blød uld, silk mohair og støvede nuancer.

TIS!

Strikkeprøve my … Den var jo spot on.

TIS!

Nu er Kashmir i skammekrogen, og venter på en snarlig fitting, så den forhåbentlig kan bringe glæde hos en anden.

TIS!

Det er selvfølgelig en enestående undskyldning for at strikke en ny, og jeg er på nippet til at skubbe martsudfordringen, så jeg hurtigst muligt kan få en ny på pindende – minus 40 masker og måske en halv pind mindre.

closeupSmukke Kashmir. Dumme Kashmir.

Det bliver ikke det sidste, vi to har set til hinanden.

*/Cecilie

Nøgleord: .Bogmærk Permalink.

19 svar til Kashmir cardigan – 12MOK – februar uge 3

  1. Stine siger:

    Ej hvor bittert!
    Send den bare til mig – jeg er sikkert tyk nok…
    kh Stine

  2. Kristin siger:

    Den er viiildt flot, men sikke noget tis at den er alt for stor til dig. Kommer den til salg?? Åh det m strikkeprøve – det gør jeg aldrig, men burde for det er for mig ris til egen R..

    • Cecilie siger:

      Den kommer et smut forbi min mor, men hvis den ikke duer der, ja så kunne det godt være, at jeg skulle prøve at byde den ud. Jeg plejer heller ikke at lave en strikkeprøve, men lige præcis denne gang gjorde jeg mit forarbejde. Uanset har den været en fornøjelse at strikke:)

  3. Malene siger:

    Super flot, men hvor træls, særligt når du har lavet strikkeprøve, simpelthen ikke fair. Med det tempo kan du sagtens lige smutte en ny MOK ind inden marts.
    Kunne ikke lade være med at bemærke bog på hylden, så jeg fik et bogtip til min næste ferie, tak for det

  4. Karin Ea siger:

    Ej hvor ærgeligt 🙁 øv øv
    Må jeg lige høre, som en der snart meget gerne skulle igang med en selv, hvad størrelse blev den circa? Din strikkeprøvede passede og du strikkede den mindste strørrelse – ikke?

    • Cecilie siger:

      Jeg strikkede S/M, men str er svær at vurdere… En str 44 måske – afhængig af hvor løs man ønsker den. Jeg vil nok strikke den næste med 40 masker mindre, så tror jeg, den kommer til at passe:) (jeg er en str 40 btw)

  5. Tina Eriksen siger:

    Nej hvor bittert – den ser ellers rigtig rigtig lækker ud. Er også stødt på forhindring i feb.udfordringen. Er løbet tør for garn i den ene farve, trods strikkeprøve og har købt garn i den mængde der skulle passe til et nr større !!!!Så jeg lover dig jeg kender din frustration over et næsten færdigt projekt

  6. Stinne siger:

    Damn…har fulgt med på sidelinien. Sikke noget.
    Er selv ved at strikke en og tænkte at den bliver en str. 44 lige som din. Og jeg har nok den samme størrelse som dig. Æv æv.
    Tror at jeg lynhurtigt hiver den op.. Og starter op på ny

  7. FruThornholm siger:

    Tis altså!!
    Men den er godt nok flot!

  8. Emilie siger:

    Nej, nej, nej! Det er da bare det værste, når tøjet ikke passer. Den ser ellers noget så lækker ud, og jeg bliver selv helt fristet til at smide sådan en sag på pindene. Især at den er strikket på pind 6 frister, for jeg er ved at køre surt i mine pind 4. For jeg kæmper lidt med mit februar-projekt, fordi det tager så lang tid. Og jeg har ingen anelse om, hvorvidt den kommer til at passe eller ej. Jeg er ret spændt på det færdige resultat.

  9. Trine siger:

    Kære Cecilie. Du KUNNE prøve at tørretumble den blidt efter en vask. Det kan få den til at samle sig lidt. Jeg har set, at Slagt en hellig ko har gjort det med god succes

    • Cecilie siger:

      Ja men hun har jo også en fantastisk smart tørretumbler med uldtørreprogram (det MÅ jeg også have) Jeg har overvejet at filte den let, men så mister den bare det lækre lette udtryk, som jeg er helt forelsket i. Jeg krydser fingre for, at min kære moder kan lide både farver, størrelse og pasform:)

  10. selvom den er blevet for stor, er den utrolig smuk:)

  11. KirstenLN siger:

    Min Kashmir blev også alt, alt for stor, trods en strikkeprøve, der passede. Jeg opdagede det dog, da jeg havde strikket 50 cm og regnede mig frem til, at jeg havde 80 masker for meget (str. m/l). Jeg endte med at finde et andet cardiganmønster med passende masketal og er næste færdig med en Kashmir-look-alike.
    Jeg hørte i Fandango for nylig, at man sagtens kan tørretumble sit strik også i en tumbler uden uldprogram. Blot skal det ikke have så længe, og man skal tjekke tilstanden jævnligt. Jeg er dog heller ikke interesseret i en tung og tæt Kashmir – de tre tråde er nok i sig selv.

    Jeg er spændt på at høre, hvordan du arbejder med version 2 og 40 færre masker, når det gælder den øverste del + ærmerne. Og lidt spændt også på dit farvevalg til 2’eren 🙂

  12. Citronmoster siger:

    Hvor er det ærgerligt for smukt det er den altså 🙂

  13. Karen Elisabeth siger:

    Jeg elsker dit sprogbrug i dette indlæg ;0)

    Sådan kunne det også se ud på min blog i ny og næ

  14. Anita siger:

    Det er SÅ ærgerligt! Jeg føler med dig!

    Og ja – “God i sengen” er en god bog. Den står også i min bogreol 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

  • Følg via email

    Indtast din e-mail-adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg på dette websted via e-mail.