Hverdagstanker

En stille stund sidder jeg her for mig selv. Den er sjælden, for de sidste mange måneder har ligget badet i sygdom – ganske lige som så mange andre. Det tager på kræfter og hjernemekanik at gå fra at være menneske, til at være omsorgsmaskine, der skal samle op, tage sig af, støtte og pylre om, og på et tidspunkt når man der til, hvor man bare har lyst til at skrige.

Der er jeg lige nu, og derfor skubber jeg også dagens indlæg om børn og kiropraktik til næste onsdag. Jeg magter ikke at dykke ned i fortidens smerte og hive glemte følelser op, og jeg ville nok heller ikke kunne give dem substans, så de giver mening for andre end mig selv… istedet vil jeg gribe strikketøjet og en film og synke langt ned i sofaen.

*/Cecilie

Bogmærk Permalink.

8 svar til Hverdagstanker

  1. FruThornholm siger:

    Har læst de første indlæg, og kæreste Cecilie! Jeg er tom for ord, og vil bare sende dig de varmeste tanker og masser af knus. Jeg håber tiden vil give dig energi og overskud, så du kan nyde die dejlige børn og din familie.

  2. Malene siger:

    Lyder som den bedste prioritering, er dog spændt på næste indlæg, men kan sagtens vente en uge. De bedste tanker herfra.

  3. Helle siger:

    Ned i sofaen med dig og find noget dejlig strikketøj. Og det skal nok gå altsammen.

  4. Karen Elisabeth siger:

    Det lyder som en rigtigt glimrende plan…

    Gid det var mig – jeg bøvler lidt med en baby (som normalt ikke har problemer), som på de sidste seks timer måske har sovet 6 kvarter…

    Og selvfølgelig gav jeg manden lov til at tage ned og spille computer med kammeraterne lige netop i aften *suk*

  5. Jonna siger:

    Det er også da det eneste du bør gøre. Under tæppet med dig.
    Kh

  6. Malene siger:

    sender tanker og luftpost med overskud i din retning!

  7. Mie siger:

    Godt du har prioriteterne i orden. Håber du havde en dejlig aften.

  8. Har lige siddet og læst dine indlæg og forstår så udmærket du er slidt. Håber tågerne så småt er ved at lette for jer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

  • Følg via email

    Indtast din e-mail-adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg på dette websted via e-mail.