Swallow cardigan – 12MOK uge 1

swallowSwallow cardigan af Helga Isager er godt undervejs. Bol og forstykker er strikket færdig, så nu venter ryg og ærmer. Jeg er allerede begyndt at overveje, hvilke knapper der skal på… Sorte, glasgennemsigtige eller måske turkise?

Jeg er temmelig udfordret af den omvendte glat, da mine ret og vrangmasker ikke har samme fasthed. Det betyder, at jeg skal stramme ekstra på alle vrangpinde, hvilket giver en anelse ømme fingre og håndled. Bolen blev dog forholdsvis hurtigt strikket igennem, og så var det videre til den sjovere del – nemlig vingerne..

vingerVingestykket var en massiv udfordring. Ikke fordi det er svært at strikke, men fordi der er så mange ting, som skal tælles og holdes styr på på en gang, at det er mig en gåde, at der ikke ligger et diagram sammen med mønsteret. Selv med et efterhånden solidt kendskab til strikkeopskrifter, tog det mig en god rum tid at få griflet et brugbart diagram ned, så jeg ikke skulle sidde og kigge flere steder i teksten for hver pind.

*****

Det fungerer fantastisk godt for mig, det her med at have lagt en plan for mine projekter. Lysten til at kaste mig spontant over et nyt projekt er ikke så overdøvende, tværtimod går jeg og glæder mig til det næste stykke strik, og ikke mindst til at se bunken af fine færdige projekter vokse måned for måned. Det her bliver muligvis det første nytårsfortsæt, som kommer til at holde mere end fire uger 🙂

*/Cecilie

Nøgleord: , .Bogmærk Permalink.

8 svar til Swallow cardigan – 12MOK uge 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  • Følg via email

    Indtast din e-mail-adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg på dette websted via e-mail.