It’s a wrap – med vejledning!

wrapDa Rabens Saloner kom frem med en slags poncho for nogle år siden, gav det genlyd i strikkepindende igennem hele blogland. Den lille fine skuldervarmer er super nem at strikke – et hurtigt lille projekt, som er færdig på et par aftener. Du kan også sagtens være med, selvom du er helt nybegynder – det er faktisk bare et rektangel i perlestrik – ret og vrang. Ponchoen var et ønske fra min søster. Jeg strikkede et til hende forrige år, som hun elsker, og så sætter man jo glædeligt et til i værk.

Den er strikket i Cocoon fra Rowan, som er et temmelig lækkert merino + kid mohair mix. Farverne er flotte, let duchede, og så er det en fornøjelse at strikke med. Det kan bl.a. købes hos Uldstedet.dk.

tæt påPonchoen er februar måneds strikkeprojekt hos mig. Jeg ved, at den er lige så hurtigt af pindende, som den er på, og jeg pønser på, om der måske skal puttes endnu en poncho ind i februar måneds strikke udfordring… Måske…

Vejledningen får du herunder. Størrelse og tålmodighed er forskellig, så du må prøve den på undervejs.

  • Garn: 3 nøgler Cocoon fra Rowan
  • Pinde #7 mm
  • Slå 49 masker op og strik frem og tilbage i perlestrik (1 ret, 1 vrang) Start og slut alle rækker med en retmaske. Strik til ønsket længde (ca. 2½-3 gange bredden). Sy sammen med små sting – se evt. billedet.

Jeg har også strikke en til Mille i den store Instagram adventsgaveleg. Den er strikket i British sheep Breeds undyed wool – også fra Rowan (4 nøgler). Den er i den flotteste næsten kobberbrune farve, som jeg også vil strikke min egen i.

milles

Nøgleord: , , , .Bogmærk Permalink.

5 svar til It’s a wrap – med vejledning!

  1. Det ser bare så superskønt og varmt ud! Tak for vejledningen. 🙂

  2. Det er godt nok fint 🙂

  3. Helena siger:

    Hvor er den fin har også selv strikket lige præcis denne poncho, den er bare så lækker og varm.

  4. Pingback:Isager Kashmir – 12MOK – februar uge 1 - Hvadbiertaenker

  5. Anne siger:

    Hej! Er næsten færdig med denne skønhed, men vælger lige at strikke en omgang rulle-krave på den også da jeg har lavet den lidt større end opskriften. Hvordan gør jeg lige når den er færdig og samlet?? Skyller den og ruller den?? Håber det retter sig lidt da jeg åbenbart ikke heeeelt har formået perfekt ensartet fasthed over det hele 🙂 tak for et fedt projekt, hvor også os lidt grønne kan være med <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

  • Følg via email

    Indtast din e-mail-adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg på dette websted via e-mail.