Tud og brøl, og noget om at træffe meget voksne beslutninger..

virgilVi har taget en vigtig beslutning. Beslutningen om at flytte Virgil fra vores meget elskede dagpleje og over i vuggestue. De sidste 14 dage har været et kaos, hvor tankerne er fløjet frem og tilbage… Vejet for og imod… og tirsdag tog vi så det endelige valg.

Vi holder utrolig meget af vores dagplejemor. Hun er god og kærlig, og hun kan noget helt særligt, når det gælder børn. Hun har været en fantastisk ekstra ‘bedstemor’ for Prop, og ikke mindst har hun været mit anker i den tid, hvor det var sværest med Alma.

Men hvorfor så ikke for Virgil??

Der er ikke noget klart svar på det. Det er en mavefornemmelse, som siger os, at det bare ikke er rigtigt. Børnesammensætningen passer ikke til en baby på 11 måneder, og når vi kigger på vores barn, og den han er, så er det noget andet, vi tror, han har brug for.

Trods omsorg og kærlighed. Trods tæt voksenkontakt og anerkendelse. Trods gode oplevelser. Trods babytegn. Trods…

Jeg græder både indeni og uden på. Det er virkelig svært! Der er så mange følelser involveret, og beslutningen er taget med hovedet og ikke med hjertet. Vi holder utrolig meget af det, som hun har givet vores børn – især Alma – men den lille nagende knude af tvivl i maven er vi nødt til at lytte til. Selvom det gør ondt.

Det er et leap of faith… Et kæmpe et… For vi ved jo ikke, om vi får det, som vi søger i vuggestuen istedet. Der er ingen vej tilbage nu. Opsigelsen er lagt og indmeldelsen er på plads. Men lettelsen har ikke indfundet sig endnu. Tvivlen nager stadig, for vi giver køb på en masse godt tilgengæld for noget, som vi ikke kender endnu.

Jeg tror på, at det er det bedste i det lange løb. Jeg tror på, at han vil glæde sig over de mange muligheder, han kan finde det andet sted. Jeg tror på, at han har godt af jævnaldrende, som mentalt passer til ham, og jeg tror, at han rent udviklingsmæssigt får udbytte af både at være den lille og den store.

 Vi har valgt et godt sted. Lige ved siden af søster, og det vil de begge nyde godt af. At kunne titte til hinanden indimellem. At vide, at selvom mor og far ikke er i nærheden, så har de hinanden.

Virgil skal være i dagplejen, til han skal starte… Håber vi… For det var også svært den anden vej. Det er en følsom situation, og når man bliver så involveret i hinanden, som det ikke kan undgås i dagplejen tætte rammer, og er det svært ikke at føle, at det er personligt. Det er det ikke… slet ikke! Alle de rigtige værdier er tilstede, og vi har aldrig haft en finger at sætte i utilfredshed. Det fungerer bare ikke.

Så, nu sidder jeg og tuder lidt igen… Retter ryggen og tager en dyb indånding, mens jeg kigger på min baby, og krydser fingrene for, at vi har taget det rigtige valg.

*/Cecilie

Bogmærk Permalink.

9 svar til Tud og brøl, og noget om at træffe meget voksne beslutninger..

  1. Katrine siger:

    Åh det er bare så SKIDE svært. Har jo selv lige været nød til at flytte Bertil fra verdens bedste børnehave pga flytning, til noget som ikke er nær så godt… Hvad gør man så???! Håber Virgil bliver glad det nye sted!

    • Cecilie siger:

      Ja det håber vi virkelig også Katrine. Jeg tror på det, og vi har hørt meget godt om vuggestuen, som mon ikke. I det lange løb er det i hvertfald for det bedste.
      Jeg håber også, at Bertil falder godt til. Hvordan har han taget det?

  2. Cecilie siger:

    Hvor er det underligt at læse dette, det kunne være mig der havde skrevet det, hvis tingene ikke havde ændret sig i torsdags. Ludvig har været så ulykkelig i dagplejen. Og jeg følte virkelig vi havde valgt det bedste sted, Ida var glæd for at være der, men Ludvig var bare ked. Desværre har vi ikke mange andre muligheder, men en vuggestue der åbner til december, hvor jeg virkelig overvejede om han skulle skrives op til. Men da jeg tog kontakt til sundhedsplejerske og overvejede dagpleje pædagogen, så skiftede det, fra dag til dag. Nu er han glad og tilfreds og leger godt dernede.
    Jeg har dog stadig en følelse af at en vuggestue måske ville være godt for ham. Som dig, at der er flere jævnaldrende. 6 måneder til den næstyngste er meget.
    Ved ikke hvad jeg vil sige med det, andet end at jeg virkelig kender følelsen. Og er sikker på i har valgt rigtigt, men puha jeg ved det er svært i forhold til dagplejen, et menneske man kommer virkelig tæt på.

    • Cecilie siger:

      Tusind tak for din kommentar Cecilie. Det betyder meget at høre fra en, som kender frustrationen, når der er noget, som ikke går helt op, men som er svært at sætte de rigtige ord på. Virgil har også været en langsom starter, hvilket kom helt bag på os. Han er et meget socialt og udadvendt barn, men alligevel tog det 14 dage, før han accepterede omstændighederne. Tirsdag var hans første gode dag, hvor han ikke har været ked af det, og det gjorde det bare endnu mere forfærdeligt at skulle ned om eftermiddagen og overbringe beslutningen. Vi blev ikke mødt med forståelse – hvilket jeg vel heller ikke havde ventet – men det gjorde det meget sværere. 6 måneders forskel er både meget og lidt. Det kommer jo an på, hvad det er for slags børn, der er tilstede. Her er det bare en mentalitet, som ikke passer på vores barn.
      Jeg er glad for at Ludvig er faldet til. Så har du måske tid til at mærke ordentligt efter, om han skal have noget tid i vuggestue, inden han skal i børnehave. Alt det bedste til jer og tak for dine ord.

  3. Lola siger:

    Øj, det er svært! Vi tog den omvendte beslutning da vores datter var lige godt et år og havde været i vuggestuen i 5 mdr. Og jeg tudede og tudede også i mange dage. MEN, jeg har lært at lytte til mavefornemmelsen, for det var det bedste vi kunne have gjort!! Så godt at i stoler på jeres fornemmelse, jeg tror på det betaler sig. 🙂

    • Cecilie siger:

      Dejligt at I fik taget den rette beslutning. Jeg kender andre, som har flyttet den vej, og på en måde giver det mere mening den vej… I mit hoved i hvertfald. Jeg har et grundlæggende anstrengt forhold til vuggestuerammerne – trods at jeg er pædagog – og det gør også, at jeg er i strid med både følelser og holdninger i det valg, vi har taget. Men som du også skriver… Mavefornemmelsen er det vigtigste. Ofte er det jo den der træffer de bedste valg.

  4. Anne Medelby siger:

    Sikke en masse tanker dit indlæg lige satte i gang!!! Vores dreng på 1år har brugt over en måned på at blive kørt ind hos dagplejemor og han er stadig lige ulykkelig hver dag! Hun er en sød og dejlig kvinde og vi er begge glade for hende, men det er bare som om det ikke virker… Og han falder bare ikke til! Herud over er han også et helt år yngre end de to andre i børnegruppen, hvilket selvfølgelig også kan mærkes…
    Og sjovt nok satte vi i går for første gang ord på, at han måske ville egne sig bedre til en vuggestue, hvor der er masser af distraktioner og andre børn på hans alder!!! Men sikke en beslutning – det kommer nok ikke lige til at ske natten over!
    Håber virkelig, at det bliver godt for Virgil!!!

    • Cecilie siger:

      Ja, det er jo det samme her. Aldersforskellen op til den næste er også knapt et år, og når der ikke er andre på hans alder, så foregår tempoet jo også oppe i det plan. Det er en stor beslutning, og der er mange ting, man skal veje for og imod. Jeg er stadig ikke sikker i mit hjerte, men når alt er gjort op, så er det mavefornemmelsen, der er blevet tungen på vægtskålen. For hvad ville der være sket, hvis vi havde ladet ham blive?
      Kan skulle nu nok være faldet ordentligt til, og vi ved jo, at han er i de bedste hænder – men de muligheder, han kan få et andet sted, og ikke i dagplejen tæller også for. For det handler jo ikke kun om, at de falder til og bliver passet godt på. Det handler også om, at de har de bedste muligheder for udvikling, sparring og udfordringer på deres plan. Det er svært at sætte ord på, hvad der er galt, men det er ihvertfald ikke rigtigt.
      Jeg ønsker jer al held og lykke med jeres snakke, vejen og valg. Jeg tror ikke, at man bliver rigtig sikker, før man står på den anden side ❤

  5. Mette siger:

    Ja det er helt sikkert en svær beslutning. Min erfaring er at man som forældre kender sit barn bedst og at mavefornemmelsen er en vigtig ting at lytte til. Den har som regel ret! Dermed ikke sagt at det er let.. Håber at I kommer godt ud på den anden side 🙂
    Mange hilsner,
    Mette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

  • Følg via email

    Indtast din e-mail-adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg på dette websted via e-mail.