Der er nu noget særlig hyggeligt over at strikke babytæpper.
Tanken om, at der ligger en lækker lille flødeskumsbaby svøbt i et tæppe, som er strikket med kærlighed og hjertevarme – det er da den bedste gave, man kan give.
Sjovt er det også at lege med de grafiske mønstre, som kan opstå mellem ret og vrangmasker, og ikke mindst er de nemme at strikke, fordi du ikke skal slås med flere farver og avancerede masker.
Tæppet med trekanter er mit andet tæppe i hvad der sikkert ender med at blive en hel lille kollektion af babytæpper, og her får du mønsteret på det.
Designet tilhører mig, og må derfor ikke gengives – hverken som billede eller i skreven form – uden min skriftlige tilladelse. Mønsteret er udelukkende til personligt brug, og må derfor ikke anvendes til kommercielle formål. Det vil sige, at du hverken må sælge mønsteret eller de tæpper, du strikker ud fra det. Link gerne til mig, hvis du bruger mit mønster.
Materialer: 6 ngl Cotton3 fra Mayflower eller 7 ngl Nepal fra Garnstudio
Rundpind 4,5 – 60 cm
Strikkefasthed:16 masker = 10 cm
Færdig størrelse efter blok: ca 60×80 cm
Symbolforklaringer: “blank” = ret på retsiden, vrang på vrangsiden
* = vrang på retsiden, ret på vrangsiden
Slå 95 masker op og strik 8 pinde ret (4 retriller)Følg nu diagrammet, men strik de yderste 5 masker i hver side ret på alle pinde.
Diagrammet skal gentages pinden ud og slutter med 11 retmasker, 1 vrangmaske + 5 kantmasker. Hvis du ønsker et bredere tæppe, skal du lægge +12 masker til for hver trekant.
Når der er strikket 22 rækker trekanter, strikkes der 8 pinde ret – luk løst af på den 8. pind.
Skriv gerne en kommentar eller mail, hvis du har strikket tæppet, så linker jeg til dig her:
Annes tæppe i Nepal, Hvadbiertaenkers tæppe i neonkoral, Gittes tæppe i råhvid,
God strikkelyst:)
Wow det er fint! Det skal jeg hwlt klart lave til min søn 🙂
Cecilie, bliver nødt til at spørge på de to andre tæpper på billedet altså??? 😀 Har jo garn til mere nu!
Det midterste er mit første babytæppe med harlequin tern, det nederste er fra Drops: http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=b18&d_id=30&lang=dk
🙂
Såååå flotte tæpper!! Hvilken opskrift har du brugt på det nederste tæppe:)
med venlig hilsen
Lone
Hej Lone
Se linket lige over din kommentar – der er link til tæppet:)
Tusind tak 😉
Hvor er det fint! Og et overskueligt projekt for en nybegynder som mig. Hvad er de færdige mål på tæppet?
/Maria
Det er absolut et godt begynder projekt, og mønsteret sidder hurtigt i fingrene:) Det færdige tæppe måler ca. 60×80 efter blok.
God fornøjelse!
Tak for opskriften – super fint tæppe og nemt mønster for en nybegynder som mig :o)
Du skriver, at tæppet måler ca. 60×80 cm “efter blok” – hvad betyder det og hvordan gør man.
Mange hilsener
Louise
Pingback:Strikket babytæppe med trekanter Krittewitt
Hmmm det ser rigtig flot ud, mon ikke jeg kan finde ud af at strikke sådan et babytæppe. Jeg hækler normalt, men er faktisk kørt træt, så kunne det jo være en afveksling. Ha en god søndag kh Gerda
Det er ihvertfald dejlig nemt at strikke, og mønsteret sidder hurtigt i hovedet, så maskerne nærmest bare kører af sig selv. Det er en dejlig afveksling:)
Så smukt. Det vil jeg ønske mig, den dag jeg selv får børn 🙂
Det er aldrig for tidligt at begynde Simone 🙂
Fantastisk! Mange tak, jeg går straks i gang:-)
God fornøjelse:)
Hvor er det fint og enkelt. Det skal være mit næste strikke projekt! Så tak for opskrift 🙂
Velbekomme Gitte, jeg er glad for, at du kan lide det:) Smid endelig et link, hvis du viser det frem på bloggen!
Wauw. Hvor er det bare helt vildt fint!!!! TAK for opskriften.
Hej, kan rigtig godt lide dit nye tæppe med trekanter. Jeg vil gerne strikke et til mit mindste dagplejebarn, men vil gerne lave den i drops Ekstra Fine garn. Kan du regne ud hvor mange masker jeg skal slå op hvis tæppet laves i lidt tyndere garn (passe diagram antal). Jeg læser din blog, og er så småt begyndt at strikke igen, efter mange år hvor tid har været en mangel til den slags. Hilsen Bitten.
Hej Bitten
Du kan lægge +12 til det antal gange, så det passer med strikkefasthed og ønskede bredde.
God fornøjelse
Hej. Hvor er det bare et flot tæppe. Er lige gået i gang med det. Men jeg har været ved at blive gråhåret. Har regnet og regnet for at få dit mønster til at passe, er du sikker på det ikke er 94 masker du har slået op? Tak for det flotte mønster.
Hej Karina
Det skulle gerne passe med 93 masker, og mønsteret slutter som det starter med en 11 retmasker + en vrang.
Det kunne jeg selvfølgelig godt have uddybet i teksten, men da jeg ikke har skrevet en ‘rigtig’ opskrift, har jeg ikke tænkt over det. Det må jeg vist hellere tilføje:)
God fornøjelse!
Hejsa, jeg forelskede mig så meget i tæppet at jeg nu har smidt hæklenålen og bestilt garn hjem i håbet om at forstå diagrammer. Men jeg kan ikke få masketallet til at passe .. Jeg har lavet 2xdiagram + de 10 til retstrikket kant .. Men får det kun til 82. Kan du på nogen måde hjælpe mig med at forstå din smukke opskrift?
Hej Sanne
Diagrammet skal gentages rækken ud. Hvis du vil lægge masker til, skal du lægge + 12 til af gangen (det tæller for en trekant)
Jeg uddyber opskriften oppe i indlægget, så den forhåbentlig giver mere mening!
God fornøjelse:)
Hej Cecilie
Så har jeg også slået masker op til tæppet. Men jeg kan heller ikke få maskeantallet til at passe. Min hovedregning siger mig, at det passer hvis man slår 95 masker op ((7*12)+1v+10r=95m), eller nøjes med fire retmasker i hver side (hvilket jeg har gjort).
Hej Christina
Du har helt ret. Mit første tæppe havde nemlig 4 retmasker i kanten, og det er da helt glippet her. Jeg har rettet det oppe i opskriften, så der forhåbentlig ikke er flere hovedbrud:) TAK 🙂
Pingback:Vokseværk - Hvadbiertaenker
Pingback:Give Away – vind et babytæppe med trekanter - Hvadbiertaenker
Hvis man skal strikke det i BabyAlpaca Silk i stedet for, er der så noget, jeg skal tænke på i fht opskriften? mvh Helle
Hej Cecilie,
Jeg har som mit første projekt kastet mig ud i, at strikke dit fine tæppe. Men jeg har desværre lidt startproblemer, som jeg håber du kan hjælpe mig med. Kan se at Christina skriver (7*12)+1v+10r=95m) – men hvor kommer den 1v ind i billedet? Når jeg strikker går jeg ud fra at første pind skal starte ved 1-tallet, men anden pind skal den starte i modsatte ende eller i samme ende som 1 tallet? Håber du får står hvad jeg mener 🙂
Rigtig god aften
Hilsen Emilie
Hej Cecilie.
Det er virkelig fint, det tæppe.
Det må jeg straks prøve 🙂
Tak for opskriften.
Mvh. Maj
Hej Cecilie
Det er meget fine tæpper du har lavet, og jeg overvejer stærkt at strikke det med trekanter, da jeg skal være mormor til april.
Men på dit billede af de 3 tæpper, kunne jeg godt tænke mig at se lidt mere af det nederste.
Har du mulighed for at vise det i sin helhed og evt. offentliggøre opskriften?
Hej June
Det nederste tæppe er ikke mit design, men fra Drops:
http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=b18&d_id=30&lang=dk
Du kan se det i sin helhed på hjemmesiden.
Tillykke med titlen som mormor:)
*/Cecilie
Pingback:året i strik vol.2 | Badelma-badutski
Hej Cecilie.
Er vild med dit babytæppe med trekanter. Vil høre dig, hvad du kan anbefale af garn, hvis jeg vil strikke det i noget bomuld/silke garn??
Hilsen Ann-Kathrine
Hej Ann-Kathrine
Jeg kender desværre ikke så meget til bomuld/silke garn. Mon ikke din garnforhandler kan hjælpe dig:)
God fornøjelse
Kh Cecilie
Hej Cecile
Super flot tæppe og et overskueligt mønster!
Hvilken type garn brugte du selv til tæppet? Brugte du garnet fra Mayflower eller Nepal? Og hvilken af de to garntyper vil du anbefale, i.f.t. at bevare mønstret?
Hilsen Louise
hej Louise
Jeg har strikket tæppet i garnet fra mayflower. Det er et godt “hverdagsgarn”, og så kan det nemt vaskes i maskinen. Jeg har også strikket tæppet i sofastørrelse i samme garn, og det bliver brugt til både hygge og hule, og holder sig pænt. Hvis du vil strikke det i et lækkert garn, som også kan gå i maskinen, vil jeg anbefale Cascade 220, som du kan købe hos Strikdigglad.dk. Det er et superwash merinogarn, som har et virkelig flot farvespil. Vælger du den melerede variant (Cascade 220 heather), vil mønsteret stå rigtig flot frem.
Håber, det hjælper dig på vej.
God fornøjelse
Kh Cecilie
Hej
Hvilken farvekode fra mayflower har du strikket babytæppet i, som vi ser det her på din side ?
Vh Katrine
Hej Katrine
Er det farvekoden på det grå? Den hedder: 342 – den orange (koral) hedder: 334
*/Cecilie
Hej Cecilie.
Jeg forstår ikke helt – er det hver pind du afslutter med 10 r + 1 v? Eller det kun den første?
Jeg kan simpelthen ikke få mønsteret til at passe
Nej, jeg mener 11 r og 1 v
Hej Lisbeth
Det er den første mønsterpind, der skal slutte med 11 ret + 1 vrang (og herefter kantmaskerne). Herefter følger du diagrammet.
Mvh
Cecilie
Men så er vi enige om, at der kommer til at ligge en række af “usynlige” masker op langs kantmaskerne, ikk?!
Jeg har strikket babytæpper i flere år som dine med trekanter i ret/vrang, har bare som regel en hæklet kant rundt om.. Så det ikk fordi jeg efterligner dit.. Det første lavede jeg til min søn for 30 år siden…
Sikke et flot tæppe. Jeg er nybegynder i strik, men måtte da kaste mig ud i projekt babytæppe, efter jeg så dit fine tæppe! Jeg kan dog ikke forstå diagrammer, så jeg tænkte om jeg kunne overtale dig til at beskrive 1. Og 2. Række i diagrammet, så håber jeg at kunne regne resten ud selv:0) håber du kan hjælpe, så jeg kan komme videre end til kanten af tæppet:0) ihvertfald, mange tak for opskriften på tæppet. Mvh Ditte
Så er jeg her igen. Efter at have kigget nærmere på diagrammet og studeret ret og vrang siden, så tror jeg at jeg har løst mit problem selv:0) mvh Ditte
Hej jeg skal være mormor og vil prøve og strikke dette smukke tæppe men er forvirret hvor mange masker skal jeg slå op der står mange antal ?
Og vrang p er det fra den anden side
Vh Helle
Hej Helle
Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår dit spørgsmål, men jeg vil selvfølgelig prøve at svare. Du skal slå 95 masker op og så ellers følge opskriften. Diagrammet skal læses nedefra og første linje er fra retsiden. Den læses fra højre mod venstre. Næste linjer nedefra er fra vrangsiden og læses fra venstre mod højre.
God fornøjelse!
Hej,
Kan man bruge Baby Merino ?
Jeg er blevet anbefalet det er flere. Men er helt vild med dit tæppe, så håber det kan lade sig gøre.
Vh. Jeanette
Hej Jeanette
Du kan bruge lige det harn, som du har lyst til, når blot garn og strikkepind passer sammen. Hvis du skla bruge en mindre pind kan du evt lægge flere masker til (deleligt med 12), så du for den rette bredde.
God fornøjelse 🙂
Kh Cecilie
Hej cecilie
Ved hvordan det er at vaske, hvad garnet kan tåle? har købt cotton3. sådan et tæppe bliver jo lidt beskidt med sådan en lille gut på?
Mvh Maria
PS det er så super flot det tæppe!
Super flot mønter og nemt at skrikke. Har lavet to tæpper. Et i uld og et i bomuld – det fungere begge dele 🙂
Pingback:Babytæppe | Olinesmor
Min version af tæppet:
http://olinesmor.dk/babytaeppe/
Hej Cecilie.
Nu er jeg gået i gang med tæppet, men skal man strikke nogle særlige kantmasker eller er det bare ret på alle masker?
Pingback:Babytæppe | Nomad [n]
En cadeau til dig herfra 😉
https://nomaderne.wordpress.com/2015/01/29/babytaeppe/
Er opskriften rettet til ? Så det er 95 masker der slåes op ? Og 5 masker i hver kant som strikkes ret ?
Hej Sofie. Opskriften passer, som den står. 95 masker er inkl 5 kantmasker i hver side.
Flot tæppe! Jeg har tilladt mig at strikke et tæppe til min venindes lille pige, som barselsgave. Er det ok hvis jeg ligger et billede op på Instagram af det – og selvfølgelig nok skal give dig æren for opskriften? 🙂
Hej Jane
Det er da selvfølgelig helt ok 🙂 Tag mig gerne @hvadbiertaenker – jeg elsker at se de forskellige variationer af tæppet
Hvor er det smukt! Kan man evt bestille et hos dig? Jeg er nysgerrig for jeg kan ikke strikke
Hej Cecilie, har lige strikket et babytæppe i dit mønster og det er blevet så flot og lækkert, tusind tak for inspiration
Hej Berit
Det er dejligt at høre, at du kan bruge mønsteret. Tak fordi du skrev 🙂
Mange hilsner Cecilie
Sikkert et vildt dumt spørgsmål, men…. Er det garn du nævner blødt og dejligt for et spædbarn at blive svøbt i?
Hej Pia
Garnet er dejlig blødt, så det kan sagtens gå til et spædbarn:)
Pingback:Min strikke mani | Olinesmor
Jeg har købt øko bomuldsgarn der skal strikkes på pind 4. Jeg har læst du skriver, man godt kan strikke i andet garn og på andre pinde. Du skriver man bare skal slå op så det er deligt med 12. Men 95 er ikke deligt med 95. Hvor mange masker skal jeg så slå op?
Hej Annette
Dit samlede maskeantal skal ikke være deleligt med 12, men du skal lægge + 12 til de 95 masker, for hver trekant du vil øge.
Hvor mange masker du skal slå op, afhænger af din strikkefasthed og den ønskede bredde.
Mvh Cecilie
Hej Jeg kunne godt bruge mønsteret på babytæppe med trekanter og gerne andre opskrifter på andre babytæpper, da jeg skal være mormor senere på året
Pingback:Baby Grey #3 |
Hejsa.
Jeg har også lige et spørgsmål til dit fine tæppe (er meget nybegynder) SKal man læse diagrammet nedefra? Og skal det læses skiftevis fra højre til venstre og venste til højre ( synes jeg der stod i en kommentar. ) jeg forstår det ihvertfald ikke helt 🙂
På forhånd tak.
Hej Anne
Alle strikkediagrammer læses som udgangspunkt fra nederste højre hjørne og mod venstre. Næste række læses fra venstre mod højre. Det gælder (som oftest) medmindre andet er anført.
God fornøjelse 🙂
Hej Cecilie.
Dit tæppe er så smukt! Jeg er selv gået i gang, men jeg har problemer med mønsteret, og jeg kan ikke få det til at gå op med de 95 masker.
12 masker (pr. trekant) x 7 + 10 (kantmasker) = 94 masker.
Men hvad med den sidste maske?
I slutningen af hver pind har jeg altid en enkelt maske for meget ift. diagrammet og de fem kantmasker.
I opskriften skriver du, at i den første pind, skal man tl sidst strikke 11 r, 1 v + kantmasker.
Men hvad med de andre pinde? Hos mig har jeg altid seks masker tilbage, og derved forskubber trekanterne sig.
Kan du hjælpe mig?
Tak!
Bedste hilsner Maria
Hej Maria
Du skal starte mønsteret med en vrangmaske, således at der kommer en halv vrangtrekant i siden.
Giver det mening?
Mange hilsner Cecilie
har lige færdiggjort mit tæppe efter fin opskrift. Det er bare blevet så fint 🙂 tak for opskriften
Hej
Kan man godt bare bruge helt alm. bomulds garn, eller vil det være bedst med noget uld?
Hej … Må jeg benytte dit mønster til et tæppe til neotal afdeling ??
Ellers vil jeg gerne bruge det til mit barnebarn.
VH Linda
Hej Linda
Det må du gerne. Du må blot ikke sælge det eller lave det på bestilling mod betaling:)
Hav en god dag.
/Cecilie
Dit mønster? Copyright? Mønsteret er da vist en kopi fra Sandnesgarn.no
http://www.sandnesgarn.no/oppskrifter/teppe-1
Kære Dana
Tak for dit indlæg på min blog. Jeg vil gerne oplyse dig om, at opskriften på Hvadbiertaenker tæppet er publiceret halvandet knap 2 år før Sandnes har publiceret sin version. Det kan du nok ikke se af deres hjemmeside, men hvis du graver lidt i oplysningerne, inden du springer til tasterne, kan du hurtigt finde frem til, hvilket hæfte og år Sandnes tæppe er udgivet i, mens du sammenligner med udgivelsen af blogindlægget med trekanttæppe på Hvadbiertaenker.dk. Som udgangspunkt er det en god idé at sætte sig ind i den slags, inden du henvender dig til en designer, bare for at være sikker på, at du har grundlag for din henvendelse. Derfor vil jeg også opfordre dig til at sætte dig grundigt ind i copyright, så du har det faktuelle på plads også.
Du kan finde mere om regler for ophavsret (copyright) på http://www.retsinformation.dk.
Jeg vil i øvrigt opfordre dig til at tage den gode tone i brug, og henvende dig direkte til designeren via kontakt eller mail, hvis du en anden gang er i tvivl om noget. Det er nok ikke alle, der tager sig tid til at svare venligt tilbage som her.
Med ønsket om en god dag
/Cecilie