Holdt! Stop! Stands!

I fredags traf jeg en vigtig beslutning.
Beslutningen om at tage et par måneders pause fra studiet.
En beslutning, som nok har bygget sig længe op, og som jeg til sidst ikke har kunne overse.

Det handler om at mærke efter.
Om at vide, hvornår nok er nok,

og hvornår for meget er blevet for sent.
Min krop har længe skreget på ro.
Det sidste år har været et sammensurium af smerter, undersøgelser og behandlinger,
og de har sat sig som knuder i mine muskler og led.
Operationen i marts sætter også stadig sine spor med kvalme og svimmelhed,
og nu er nok altså blevet nok.
Det er tredje pause, jeg holder i mit studie.
Alle med stress, bekymring og nedslidthed som årsag.
Det er ikke noget under med de kriser, vi har gennemlevet,
tvært imod er det et under, at der ikke har været flere.
alligevel har det været en svær beslutning…
Jeg trænger i den grad til at få afsluttet, få papir på, få udfordringer på et fagligt niveau og til at få brugt mig selv som mig.
.. men der skal også være et mig at give af, når det virkelig liv starter.
Det handler nemlig ikke kun om at få afsluttet.
Det handler også om at komme hel ud på den anden side.
Med glæde, mod, overskud og selvsikkerhed,
så jeg også har noget at byde på,
når jeg skal sælge mig selv på et snævert marked.
 
Jeg er helt forsvundet i kampen.
Jeg har været mor og patient så længe, at jeg næsten ikke kan huske,
hvornår jeg sidst bare var Cecilie.
Jeg kan mærke, at jeg har mistet grebet om det menneske, jeg var engang.
 
Det har taget noget tid at sluge den denne gang,
og derfor har der også været radiostilhed et langt stykke tid.
Når det virkelige liv byder på mere modgang, end man kan blogge sig ud af,
ja, så går jeg i hi og forsøger at trække vejret dybt ned i maven.
– Men nu har jeg ferie.
To og en halv måneds dejlig ferie med mand, baby og prop.
Når beslutningen er faldet lidt mere på plads,
vil jeg glæde mig over tiden, som jeg ikke har haft længe.
Tid til kreativ, tid til familie og ikke mindst tid til mig og kun mig.
Jeg ved, at beslutningen er den helt rigtige…
Nu skal hoved og hjerte bare lige falde til.
 
Jeg glæder mig også til at få brudt skrive ‘bloggeringen’.
Tak fordi I stadig er med på rejsen.
Nøgleord: , .Bogmærk Permalink.

10 svar til Holdt! Stop! Stands!

  1. Mig og Maya siger:

    Selvfølgelig er jeg stadig med- rigtig god pause og sender lidt positiv energi i din retning så du kan finde ind til dig selv igen. Knus Heidi

  2. Gerda Pauk siger:

    God beslutning. Husk at nyde tiden, og lad roen falde. Kh Gerda

  3. Retro-Couture siger:

    Det lyder som det helt rigtige valg! Jeg håber, at energien vender og god karma er på vej 🙂
    Kh Viola

  4. Godt med sådan en beslutning…. Det skal nok lønne sog på sigt, det er jeg sikker på! Fedt at have den selverkendelse, at man af og til bliver nødt til at slippe speederen lidt! Det tror jeg generelt at mange er rigtig dårlige til og nok især kvinder!
    Få nu det bedste ud af det! Din familie må i hvertfald kunne mærke en gladere og mindre stresset mor:-) godt gået! Og ved du hvad studiet går jo ingen steder!

  5. Isa Petersen siger:

    Fornuftigt at holde pause, føler med dig :o)

  6. Ditte Buus siger:

    Det er en rigtig modig beslutning at tage, som mange godt kunne lære af – incl mig selv. Men min pause kommer næsten helt af sig selv, når min midlertidige ansættelse ophører til oktober. Der skal jeg have ladet mine batterier op.

    Nyd din pause og pas på dig selv.

  7. Pustetrolden siger:

    Flot du mærker efter inden i og finder ud af at en pause er hvad der skal til for at kunne trække vejret igen.

    Jeg er også stadig med og glæder mig til din indlæg 😉

  8. Rikke siger:

    De bedste beslutninger kan nogen gange være de sværeste at træffe.. Godt gået 🙂 Jeg håber du får nydt tiden og at du finder hen dér, hvor du kan mærke dig selv.

  9. gugge/Katrine siger:

    Det lyder som en helt rigtig beslutning. Det er rigtigt flot at reagerer på signalerne før det er for sent!!
    Rigtig god ferie – det er da lige det helt rigtige tidspunkt til 2,5 måneders ferie :o)

  10. Finurligheden siger:

    Det er befriende, at du mærker efter og følger din fornemmelse! Rigtig god sommer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

  • Følg via email

    Indtast din e-mail-adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg på dette websted via e-mail.