Uadskillelighed

Jeg oplever mit barns første kærlighed.
Ikke kærligheden til os, mor og far, som er konstant,
men den der stormende, altoverskyggende kærlighed,
som kun et barn kan knytte til en dukke eller bamse.
Den er så vigtig…
Vigtig for udvikling og procession..
Vigtig for dannelsen af det lille jeg,
som skinner stærkt igennem…
Vigtig for at sanse, opleve og fordøje alle de følelsesindtryk,
som et barn oplever igennem sin dag.
Bare vigtig!
De er uadskillelige, de to.
Dag og nat.
Dukke er aldrig mere end en tanke væk.
Jeg genlæste dette gamle indlæg forleden.
Tiden var en anden, men ordene er stadig de samme…
Jeg er så fuld af beundring, varme, ærefrygt og respekt
for det lille væsen,
som fylder vores liv og hjerter.
Der er da ikke noget vigtigere end kærligheden!?!
Bogmærk Permalink.

5 svar til Uadskillelighed

  1. Citronmoster siger:

    Intet – overhovedet!
    Ønsker dig en smuk dag 🙂

  2. elledillen siger:

    og det er heldigvis ikke en kærlighed der ksn såre. ha en delig weekend

  3. Ditte Buus siger:

    Fryser dukken ikke?
    Hvis man har en dreng kan han også knytte sig noget lignende?

  4. Camomilla siger:

    Søde pige 🙂 Hvor er det et smuk indlæg, du har skrevet!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

  • Følg via email

    Indtast din e-mail-adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg på dette websted via e-mail.