Ferieminder

Vi har nydt en helt og aldeles fantastisk ferie.
Både i det sønderjyske, og herhjemme,
hvor vi har endevendt lejligheden og flyttet det hele om.
Hængepartier er elimineret, børneværelset står klar i store træk,
og ikke mindst er der blevet ryddet ud i skabe og gemmer.
Noget som jeg har drømt om, siden vi flyttede sammen for flere år siden.
Det har været intens familietid,
og vi har alle bare bølget afsted i samme rytme.
Det er som om, at vi alle under overfladen har været bevist om,
at dette er vores sidste ferie som trekløver.
Prop har taget 10 tigerspring hen over de sidste 3 uger.
Der er fart på sprog, krop og selvstændighed,
og lige så krævende, hun kan være,
lige så sjov og finurlig er hun.
Jeg elsker min familie, og jeg har nydt vores intense symbiose.
Fuldt ladet op på kærlighed og nærvær, glæder jeg mig endnu mere til at byde lillebror velkommen,
om bare små 6 uger!! 
Morgenmad med fuldkornsvafler, frugt og nyslynget honning fra moster,
som bor fast på Rømø.
Dådyret, som bor lige inde i skoven,
siger godmorgen og godnat hver dag.
Svigermors smukke håndquiltede tæppe.
Masser af strandskaller, som prop kunne lege med i timevis.
Sommerhuset set fra en af sine mange skønne vinkler.
Det eneste projekt, jeg fik gjort helt færdigt,
mens vi var afsted.
Næste gang, vi drager over broen, er vi fire i bilen.
Det glæder jeg mig til:)
Bogmærk Permalink.

4 svar til Ferieminder

  1. elledillen siger:

    Lyder som en dejlig sommerferie og skønne billeder

  2. Hvor er cardiganen bare skøn… Du strikker de smukkeste ting!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

  • Følg via email

    Indtast din e-mail-adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg på dette websted via e-mail.