Fra 3 til 6….

En lille bluse med rundt bærestykke er færdigmonteret,
og venter nu kun på, at der bliver ledigt i vaskemaskinen,
så maskerne kan lægge sig lige så fint.
Den blev aaalt for stor – der må være noget med strikkefastheden,
jeg har nemlig for en gangs skyld lavet en strikkeprøve,
mens jeg gangede opskriften op i en str. 2 år.
Jeg kunne hurtigt se det undervejs, og jeg har derfor strikket den ekstra lang på både ærmer og buld,
så den kan bruges flere år frem.
Oversize – det var naturligvis meningen,
hvis nogen spørger!
Jeg synes, den er så vældig fin,
og garnet klæder modellen rigtig godt.
(lyset snyder på dette billede – den er grå/Sort)
Opskriften er fra Hendes verden 18 – 2007.
jeg har købt mig til en kopi i Garn-Iture,
den ligger desværre ikke på hjemmesiden.
Garnet er Onions Fino organic Cotton+Merino uld,
der er brugt en anelse mere end 4 ngl.
Jeg tror, jeg vil prøve den igen i str. 18 måneder.
Så kommer den sikkert til at passe.
Inden da har jeg midlertidigt byttet pind 3 ud med pind 6,
og strikker Albas trøje fra Nørkleriet.
Det går lynhurtigt, og modellen er sød.
– og så er det jo ikke skidt med et hurtigt projekt indimellem:)
Dejlig dag til dig
Bogmærk Permalink.

3 svar til Fra 3 til 6….

  1. Dorte siger:

    Hvor er den flot! 🙂

  2. Citronmoster siger:

    Den er altså bare for kær 🙂

  3. Anonymous siger:

    Hej Cecilie
    Jeg har næsten glemt, hvordan man hækler (og var nu heller ikke en haj til det..), men googlede lidt og fandt hen til din hjemmeside, hvor jeg kunne se, at du havde afholdt hæklekursus i 2011.

    Nu vil jeg så høre, om du evt. planlægger et hæklekursus til efteråret 2012? Da jeg bor i Hørsholm er Espergærde jo ikke så langt væk 

    Venlig hilsen
    Birgit
    p.s. har også sendt dig en mail, men den kom retur?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

  • Følg via email

    Indtast din e-mail-adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg på dette websted via e-mail.