Det er en underlig fornemmelse…

… at sende sit barn afsted til en dagligdag, som vi ikke selv er en del af…
Oplevelser, succeser, udfordringer og ikke mindst en rivende udvikling, som man dårligt kan nå at følge med i.

Måske er jeg lidt små nostalgisk idag, hvor jeg ligger på sofaen med snot og tungt hovede, og kigger på billeder fra da prop var lille bitte.

Lige så meget som jeg nyder at se, hvordan hun mestrer mere og mere og går til verden med stor eventyrlyst, lige så meget savner jeg min barsel, hvor jeg kunne være med i hvert et øjeblik.

Billederne her er fra en af de mange mange oplevelser, som vores barn er beriget med i sin hverdag.
Billeder fra en hverdag som er Props og kun Props.

Bogmærk Permalink.

3 svar til Det er en underlig fornemmelse…

  1. Åh, hvor kan jeg sætte mig ind i de tanker. Jeg havde det også meget ambivalent med at aflevere Otto i vuggestue, da han startede. Og kan stadig få det lidt underligt, når han fortæller om sine oplevelser med børn jeg ikke kan sætte ansigt på. Der er bare et eller andet grundlæggende forkert i at aflevere sine børn til andre, det meste af dagen…

    Hvor er det i øvrigt nogle skønne billeder!

  2. Uha hvor kan jeg dog følge dig! Jeg synes at det blev sværere og sværere at aflevere for hvert barn vi fik.

  3. Cecilie siger:

    Julia: Ja, hvis vi dog bare kunne beholde dem i vores lomme for altid ♥ Tak.

    Viola: Puh, det lover ikke godt så, jeg har da planer om mindst 2 mere – så får min mand da sin sag for! he he

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

  • Følg via email

    Indtast din e-mail-adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg på dette websted via e-mail.