En nytårshilsen fra mig til dig

Et tilbageblik på året, der er gået, som for vores families vedkommende har været et udfordrende år, fyldt med glæder, sorger, fordybelse og kampen for at få et lille menneske til at falde ordentligt på plads i verden.

Vi sloges den sidste del af 2010 med diverse eksperter for at få en dom på vores lille props lidelser, og det har præget meget af 2011 på det familiære plan. Vores historie har ikke fyldt meget på bloggen, men det skinner alligevel igennem, at vi har haft vores at slås med, og derfor fortjener det også en plads på årets tilbagekig.

I dette år fik vi svar og forløsning, og det var en kæmpe lettelse, at vi nu kunne se fremad med god mening. Det havde kostet på det personlige plan, særligt for mig, som måtte afbryde mit studie for anden gang for at komme helt oven på.

I sommers fandt vi hinanden som familie igen, og derfra har den sidste del af 2011 været et fantastisk år, med mange nye oplevelser og projekter…

Januar var måneden, hvor jeg for alvor begyndte at blogge. Jeg får produceret, taget billeder, og min nuværende blogidentitet begynder at tage form. Jeg er startet til syning hos Marapytta, hvilket de første mange blogindlæg bærer præg af.
Januar er også måneden, hvor Helge slippes løs og får kæmpe succes.
Især Norge, Canada og Rusland tager rigtig godt imod ham, og selv idag, tæller Helge for mere end 200 klik om dagen.

  1. Strikkede leggins til en byttehandel
  2. Seleposebukser i regndråbestof
  3. Seleposebukser i uld
  4. Charlie rygsæk med elefanter
  5. Elgen Helge

I februar har manden også barsel, og det ses tydeligt på egenproduktionen, som stiger markant. Jeg er blevet ret så pjattet med det der syning, og så har jeg ‘opdaget’, hvor mange fine symønstre, der findes til download rundt omkring.

  1. Strikket cardigan med filtkugle detalje
  2. Dragt med ærmer og poseben
  3. Ulrik blev vist frem for første gang. Opskriften blev først offentliggjort i april, men du kan se indlægget her!
  4. Strikket vest til prop, som jeg har strikket maaange gange.
  5. Forklædekjole i Strawberry thief – downloaded mønster.
  6. Cardigan strikket på bestilling.
  7. Raglan bluse i fint Thilda stof.
Marts er en ‘travl’ måned i kreativitetens tegn. Vi er alle så småt ved at komme os oven på den hårde tid, og der er nye oplysninger om props sygdom, som giver håb for fremtiden.
Jeg finder ro i fordybelsen, og med en mand, som stadig er på barsel, er der masser og masser af tid.

  1. Den første opstrikkede model til et kommende bogprojekt – Mirabelle sløjfecardigan.
  2. Taske projekt som jeg har haft i tankevirksomhed længe. Første del af processen er igang.
  3. Liberty fin skjortebluse – downloaded mønster.
  4. Hæklet babyjakke front og bag.
  5. Pudestak til fødselsdagsgave.
  6. Cardigan makeover.
  7. Syede fugle
  8. Buksedragt i Liberty
  9. Forårsjakke med applikation.
  10. Hæklet babyjakke front og bag.
Link
April var en skøn måned rent kreamæssigt, og jeg fik færdiggjort mit hidtil største projekt, som er den skønne taske i marineblå mitsi Libertystof. Det var en sjov og udfordrende proces, og da den endelig lykkedes, var jeg stolt til op over begge ører.
April måned blev også quiltemåneden over dem alle.

  1. Quiltet jakke, som blev solgt til en skøn lille dame.
  2. Quiltet vest – et af de allerførste syprojekter.
  3. Quiltet jakke til kusine Karla.
  4. Quiltet vest til prop.
  5. Modelsyning af taskeprojektet.
  6. Strikket cardigan fra Pickles.no
  7. Longjohns i farverig Alexander Henry print.
  8. Den lækre færdige taske.

Maj måned er en alvorlig måned for mit vedkommende. Jeg tager den store beslutning om at afbryde studiet endnu engang, og tage en velfortjent pause, så jeg kan komme mig helt ovenpå det sidste års strabadser. Det skinner vist tydeligt igennem, at jeg finder afløb i det kreative, og hvem gør dog ikke også det? :)=

Juni måned var i fordybelsens tegn. Vi brugte tiden, som vi havde, sammen, og med to lange ferier, var der virkelig tid til at begrave sig i hinandens selskab.
Det blev dog til et par færdige projekter.

  1. Vest syet på bestilling.
  2. Kjole med flæser til prop.
Der kommer gang i kreaprocessen igen i juli måned, og mangel på sommer inviterer til produktion. Jeg lancerer også min første Give Away, som heldigvis bliver taget rigtig godt imod.

I august måned starter nye og spændende projekter op, da Mette og jeg indleder et samarbejde omkring Haeklehönsene. Det er gået hen og blevet en stor succes, og vi er begge så glade for at undervise på vores små hyggelige hold. Der kommer meget mere i 2012, så bliv endelig hængende…
Det var også i denne måned, at gnomerne blev præsenteret på bloggen. De startede som et barselsgave projekt, men endte med at blive et helt hjertebarn. De ses i mange forskellige ‘udklædninger’ rundt omkring i blogland, det er virkelig skønt.

Det er blevet september, og jeg er startet skole igen. Eksamen ligger kun 6 uger forude, så der er ikke meget tid til at være kreativ.
Måneden byder både på heldige og uheldige projekter 🙂

  1. Vest med snoninger – andet færdigopstrikkede projekt til en kommende strikkebog.
  2. Stjernepude med kuglefyld. Projektet blev desværre ikke så vellykket.
  3. Kenny kutte til prop.
Oktober måned bærer stadig præg af eksamen og skole generelt, så tiden går med hæklekursus og strikkebog. Mange modeller er tegnet og fortalt, så det største arbejde ligger nu i at få regnet og strikket. Spændende er det, og forhåbentligt kommer jeg nærmere mit mål i 2012.

Gnomerne har indtaget november for mig. Jeg producerer til marked, bestillinger og julegaver, og opskriften bliver offentliggjort som en adventsgave fra mig til dig.
Jeg har også købt en pom pom maker – hvordan kunne jeg dog nogensinde havet levet uden!?!

  1. Gnomer på rad og række.
  2. Fabrikken.
  3. Pom pom ophæng.
  4. Hæklet nissehue.

Årets sidste måned er fuld af stemning og travlhed. Jeg afslutter min specialisering, og begynder at se en ende på mit studie. Jeg udfordrer også mig selv rent teknisk, og har leget med formgivning i forskellig hæklegrad, som jeg glæder mig til at vise mere om i det nye år.

  1. 2. søndag i advents mønster – hæklet poncho
  2. Lollo den afrikanske bjørn – hovedet er færdigt.
  3. Zpaghetti hængekurv.
  4. Lollo er færdig.
  5. 3. søndag i advents mønster – strikket vest med snoninger.

**********************

Jeg vil gerne sige et stort

TAK

til alle jer, som følger med derude. Det er jer, som gør det til en fornøjelse at blogge, og jeg håber, at vi ‘ses’ meget mere i det nye år.

Jeg vil også gerne sige et særligt godt nytår til

Mette

som både er blevet en fast hæklemakker og en god veninde

og også til

Anne, Anne, Asli, Jeanette, Cæcilie, Ninna, Lea og Mille

Som jeg glæder mig til at se meget mere til i den kommende tid.

*** Rigtig godt nytår ***

Bogmærk Permalink.

10 svar til En nytårshilsen fra mig til dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  • Følg via email

    Indtast din e-mail-adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg på dette websted via e-mail.