DIY! Libertyfant…

En elefant kom marcherende…. Og pludselig var der 10!!
Til nøgleringe, til barnevognskæder, til taskepynt og pakkepynt og til sjov og ballade. Skabelonen finder du herunder:

Elefant skabelon

Materialer:
Filt + stof (alternativt læder, mosgummi eller andet tykt materiale)
Spraylim eller limstift
Hultang
Sytråd + nål og evt. broderigarn
Vokset bomuldssnøre eller tynd lædersnor
Perle til at holde snoren på plads inden i elefanten
Pynt
Fremgangsmåde:
Klip skabelonen ud i filt og markér syhuller samt øjne og snorehul i ryggen. Kom lim på fladerne og lim stof på. Det er nemmest at klippe stoffet større end filten og derefter klippe kanterne rene.
Sy hele vejen rundt om kanten. Jeg har syet i hånden, men du kan også zigzagge på maskine eller sy en smal syning helt tæt ved kanten. Klip øjne og snorehul ud med hultang og forstærk hullerne med broderigarn.
Start med at sy toppen af hovedet på kroppen. Følg markeringerne, så du er sikker på, at hovedet får den rette hældning. Sy derefter ørerne fast og slut af med at sy på tværs, så du syr elefanten sammen over skuldrene. Stram ikke helt til.
Klip et stykke snor i den ønskede længde. Bind en knude i enden og træk en perle på snoren. Perlen forhindrer knuden i at arbejde sig igennem stoffet, selv når der trækkes i elefanten.
Træk snoren igennem elefanten nedefra og bind en knude mere. Træk den ønskede ønskede pynt på snoren og afslut med en knude.
Et Voila!
Nøgleord: .Bogmærk Permalink.

4 svar til DIY! Libertyfant…

  1. Camilla siger:

    Hvor er den fin!
    Tak for DIY:-)

    Kh Camilla

  2. Christina siger:

    Hej Cecilie,

    Jeg har fundet den blog for helt nylig, hvor er den bare fin, hvor har du mange gode links og DIY’s – denne elefant må da klart produceres. Tak! 🙂

  3. vimz siger:

    den er bare supersød

  4. Velbekomme Camilla… God fornøjelse med den:)

    Hej Christina. Dejligt, at du kan bruge nogle af linksne og DIY! Jeg håber, at du kan bruge de fremtidige også:)

    Tak Vimz. Jeg ‘kom’ til at lave en hel bunke. Godt der snart er babyer på vej, så de kan få barnevogns ophæng allesammen:)

    Kh Cecilie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

  • Følg via email

    Indtast din e-mail-adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg på dette websted via e-mail.